Kommunikation & Teater

Kommunikation & Teater

Virksomhedsdramaturgi

Virksomhedsdramaturgi er en ny måde at anskue virksomhedskommunikation på. Tilgangen anerkender virksomheders og organisationers kompleksitet og har som mål at styrke virksomheden ved at arbejde med troværdig kommunikation internt og eksternt. Virksomhedsdramaturgen arbejder ud fra begrebet 'Den polyfone virksomhed' og forsøger at gøre modfortællinger til medfortællinger i den samlede virksomhedskommunikation. Fagfeltet er sammensat af viden om teater, kommunikation, ledelse, journalistik og tekstanalyse.

En ’Dustin Hoffmann’ på scenen

InterviewsPosted by Pernille Bøg Tue, September 16, 2008 07:32:41

”Det er ikke så slemt, som man måske tror”, griner Nikolaj Hübbe, da URBAN spørger ham, hvad der skal få en 15-årig til at gå til Giselle.”Det er historiefortælling og stor dansedramatik. Så frygt ej. Gør som i Nike-reklamen: Just do it!”

Nikolaj Hübbe er nyudnævnt balletmester for Den Kongelige Ballet og har været en af vores allerstørste dansere med en stor karriere i New York City Ballet. Nu er han vendt tilbage til Danmark, men det er ikke på chefkontoret, man skal lede efter den nye mester. Han holder til i prøvesalen, hvor han de seneste måneder har sat arme og ben de rigtige steder på danserne i en af de helt store romantiske balletter; Giselle fra 1841.

Han har selv danset rollen som forføreren Albrecht, og danserne er ikke sat på noget nemt arbejde. ”Det er pissehårdt! Altså når man skal danse Giselle, så kan man ikke lave andet. Den er SÅ fysisk, at man tror, det er løgn. Den desperation og udmattelse Albrecht føler, den kommer næsten helt af sig selv, fordi den er så ’demanding’. Det er lidt ligesom med skuespilleren Dustin Hoffmann, da han skulle indspille Marathonmanden, hvor han løb og løb for at føle sig som en ægte marathonløber. Der er bare den forskel, at i Giselle kommer det helt naturligt. Man laver simpelthen en ’Dustin Hoffmann’ på scenen,” fortæller han med et stort smil.

Det er ikke kun dansernes kraftpræstationer, der skal trække os ind og se ballet. Historiefortællingen og følelserne fylder også meget, når man spørger Nikolaj Hübbe: ” Balletten er højdramatisk, og det er jo eviggyldigt det her med kærligheden. Den er poetisk, romantisk og fuld af store følelser. Hævngerrighed, jalousi, dødsdrift – følelserne sidder helt uden på tøjet.”

Blog Image

Fakta
Bondepigen Giselle bliver stormende forelsket i adelsmanden Albrecht. Hun ved ikke, at han er lovet væk til en anden kvinde, og som det passer sig for en ægte romantisk ballet, mister hun naturligvis både sin forstand og sit liv.

HV-Spørgsmålene:
Hvem: instrueret af Nikolaj Hübbe
Hvad: Giselle. En af de store romantiske balletter.
Hvornår: til 25. oktober.
Hvor: Det Kongelige Teater

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post223

En vampyr, 7 dansere og 7 teknikere

InterviewsPosted by Pernille Bøg Tue, April 29, 2008 18:29:53

Han har gjort det før, og nu gør han det igen. Danseren og hip-hop’eren Steen Koerner kaster sig endnu en gang ud i at pudse arvesølvet . Denne gang forvandler han Pjerrot til vampyr i en gyserpantomime i Tivoli.

Allerede tilbage i 2003 tog Steen Koerner livtag med det gamle Pantomimeteater i Tivoli. Forestillingen ’Harlekin’ blev begyndelsen på den rejse, han de seneste år har været sin egen tourguide på. Han er manden, der pudser danskernes arvesølv af og fornyer den klassiske dans. Mange vil huske hans super cool hip-hop-version af ’Nøddeknækkeren’ og hans fortolkning af ’Sylfiden’, som begge dansede over scenen på Aveny-T. Nu er det blevet tid til at ryste parykpudderet af Pantomimen. Med ’Vampyren Pjerrot’ giver Steen Koerner sit bud på, hvad en pantomime i 2008 skal kunne: ”Jeg har prøvet at finde ind til, hvad essensens af pantomimen egentlig er. For mig er det en blanding af noget folkeligt, noget akrobatisk og en pisse aktuel historie, der handler om kærligheden mellem Harlekin og Columbine. Jeg ser en masse muligheder i det, der allerede er, som jo er en superavanceret form for mekanisk teater.”

Tænder på tandhjul
Koerner tænder helt vildt på selve teatermaskineriet på Pantomimen: mekanikken, tandhjulene, og den gammeldags teknologi. Det er måske ikke så underligt: ”Den dans, jeg laver, er jo inspireret af robotterne og marionetten. Når man ser mine bevægelser, så ved man jo, hvilken tidsalder, det kommer fra. Electric boogie består jo af alle de bevægelser, der pludselig kunne laves til den mekaniske lyd.” Han demonstrerer sin pointe ved at skubbe sit hoved skræmmende lagt ud på sin højre arm: ”Sådan nogle separationsting have dansen bare ikke før, fordi vi ikke havde set det endnu. Og så skal man lige huske på, at der er 7 dansere på scenen, men der er altså også 7 teknikere bag og under scenen!”

Det kunne godt lyde sådan lidt kitschet eller hvad? Han griner: ”Ja, det ville jeg også synes, men det var lige indtil, jeg så med hvem og hvad, det er, vi har lavet. Det er vel mere ovre i Cirque du Solei eller sådan noget. Altså noget det er meget stylet og symbolladet og inspireret af opera og akrobatik. Og så er Mori, som danser Pjerrot nok den tyndeste og ondeste Pjerrot med electric boogie-power, som nogen sinde er set. Han er bare så sej!”. Han får lige tilføjet: ”Og det er ikke hip-hop-teater.”

’Vampyren Pjerrot’ på Pantomimeteatret til 24. maj. Spiller fredage kl. 19.30 og 21.00 samt lørdage kl. 22. Koreograf: Steen Koerner. Komponist: Yo-Akim Hjejle.

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post205

Der er mere humor i deller

InterviewsPosted by Pernille Bøg Tue, April 29, 2008 18:28:44
Vi er en hel del, der jammede med på ’Det Brune Punktum’s ”Jeg vil i seng med de fleste…” og ”Jeg er for kendt til det her sted” i 90’erne. Den umiskendeligt oplagte ’falsetstemme’ bag Lex- lyrikken blev en rundstyk’- det-var-ik’- med-vanilje’-institution for en hel ungdomsgeneration. Peter Frödin med venner vendte op og ned på dansk satire. I de seneste par år har Peter Frödin sunget, lavet film og tv. Og så har han nydt livet sammen med sin mand, der arbejder, inden tæppet går kl. 20. Men i år skal det være anderledes. I år har Søren Østergaards Tivoli Variete ud over den fantastisk smukke skuespiller og komiker Sidste Babett Knudsen fået selskab af en syngende akrobat i trikot. ”De har taget pænt imod mig, og jeg føler mig tryg og velkommen,” siger Peter Frödin den formiddag, FRANKLY møder ham. Det er inden nogen ved, hvad det hele ender med: ”Jeg glæder mig, og jeg håber da, at varieteen bliver ligeså sjov som de møder, vi har sammen lige nu. Vi skal have noget skæg i gaden.” ”Når gøglet, cirkusset og klovneriet fungerer, så er det fantastisk. Det er jo simpelthen så sjovt og rørende og kærligt. Det er en kærlig form for humor, der har en ømhed i sig,” fortæller Peter om den genre varieteen i Sørens Østergaard særlige form står for. ”Man kommer ind og viser noget, man kan – eller ikke kan. En koldbøtte man bare har øvet sig sindssygt meget på. Der er også noget vemodigt over det. Noget Østeuropæisk og noget lurvet, samtidig med at det er skide sjovt. Altså kan man gå ind på scenen og præsentere en mand med en meget lang arm? ”Ja, det kan man så godt” Det fungerer.” Men hvad kan vi så forvente os ud over Smadre Manden og Bager Jørgen, som vi kender så godt?” Ja, det ved jeg jo ikke endnu, men jeg er sikker på, at vi får en vidunderlig sommer og gør en masse mennesker glade midt i en fin forlystelsespark. De skal glæde sig over nogle, som seriøst fjoller og har øvet sig og fået syet morsomme trikoter og er en lille smule for kraftige.” Og der skal ikke rives i nogen fitness maskiner, løbes nogen ture eller løftes noget jern, for at skrue sig ned i trikoten? ”Der er på en eller anden måde ikke så meget humor i sådan en krop vel? Der er noget sjovere i forfaldet og i en lidt mere almindelig krop. Jeg agiterer ikke mod sundhed, overhovedet ikke, men hvidt brød og hvidløgssmør det giver bare en sjovere krop. ” Jeg bliver sgu’ helt glad for min bløde mave. Mit nye motto skal som en hilsen til 90’ernes satire lyde: ”Der er mere humor i deller”. Rigtig god fornøjelse med årets Tivoli Variete – det skal nok blive en fed oplevelse! Søren Østergaards Tivoli Varieté har premiere i Glassalen i Tivoli mandag den 19. maj og spiller sommeren igennem. Ud over Østergaard, Babett og Frödin medvirker et hold udenlandske artister samt Frans Bak og Det Forrygende Orkester.
  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post204

Stik de løftede pegefingre skråt op

InterviewsPosted by Pernille Bøg Tue, April 29, 2008 18:26:49
Vi befinder os efter klimakatastrofen. Dér, hvor det er gået helt galt for os. Vi har for længst lagt økologiske madvarer, karburatorer og miljøvenlige kampagner bag os og er gået ned med et brag. Eller for at sige det mere præcist: vi er taget til Grønland! ”Jeg orker ikke høre mere om klimakatastrofer!” lyder det fra en frustreret dansker på Bådteatret. Det er åbningsreplikken i ’Det lille hus på Grønland’, som den unge dramatiker Daniel Wedel står bag. ”Det er en politisk satire og science fiction-historie, samtidig med at der er noget pioner og cowboyfortælling i det”, fortæller Mads Wille. Han skal bl.a. fræse sig igennem stykket som faren i det lille hus på Grønland, en terroristleder fra modstandsbevægelsen, en rektor på en skole og en tv-vært. Han lover, at det ikke handler en skid om klimakatastrofer, og han lover, at der ikke bliver løftet nogen belærende pegefingre. ”Det er ikke besser wisser budskabsteater. Det er mere ligesom en Roald Als-tegning, hvor vi fremstiller noget, der er komplekst, og overdriver det helt vildt. Der er revyelementer i det, en heltindehistorie og så en masse fis og ballade. Hvis man endelig skal sige, at det handler om klima, så vil jeg sige, at det handler om, hvad klimadebatten udløser i folk. Et pres om overlevelse og noget pionerånd.” Og så tilføjer han opgivende til al den alvorlige snak om miljø og økologi: ”Selvfølgelig forsøger jeg at gøre mit, men her i Vesten, der har vi jo bygget vores samfund og vores huse, og nu skal vi så fortælle Kina og Indien, at de ikke må gøre det samme, for så går verden ad helvede til. Men altså: vi er jo nogle svin…” Hvad: Det lille hus på Grønland af Daniel Wedel Hvem: Mads Wille, Maria Rich og Sarah Boberg Hvor: Bådteatret Hvornår: 12. april- 10. Maj.
  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post203

Om Gud og kaffe

InterviewsPosted by Pernille Bøg Tue, April 29, 2008 18:24:22

I en rus på 6 dage i 1932 skrev digterpræsten Kaj Munk skuespillet ’Ordet’. Måske er det er del af forklaringen på, hvorfor de konstant drikker kaffe i stykket. En anden forklaring er, at ’Ordet’ er en særlig dansk Romeo og Julie-historie, der udspiller sig på Vestkysten blandt indre missionske og grundtvigianske troende. For Carsten Bjørnlund er det et mysterium, at moderne oplyste mennesker overhovedet kan være religiøse.

”Jeg er selv ateist, og på den måde passer det mig perfekt, at jeg skal spille lægen i stykket. Ham der går i gang med at reparere på den syge i stedet for at bede for hende,” siger Carsten Bjørnlund. Han har bidt mærke i, at de hele tiden drikker kaffe i stykket. ”Så vi har strøget nogle af kaffescenerne,” fortæller han. Han mener, at det er forfængelighed, der får folk til at tro. ”Jeg kan ikke forstå, at moderne mennesker i den vestlige verden kan være religiøse. Det må være deres forfængelighed. At de vil leve videre: jeg dør, men jeg er her endnu.” Han har forsøgt at bede til Gud, men ”det fungerede ikke for mig. Det evige liv indånder vi jo hele tiden. Det er fantastisk at tænke på, at ens forfædre er repræsenteret i hvert åndedrag, vi trækker ind. Det evige liv er ikke ’in the flesh’. Religionen er roden til alt ondt. Tænk, hvis vi som mennesker kunne blive enige om, at det var den sunde fornuft, der gik forud for alt andet. At alt andet kunne være ligegyldigt.”

Hvem: Carsten Bjørnlund, Jacob Cedergreen, Helle Fagralid m.fl.

Hvad: Ordet

Hvor: Skuespilhusets Store scene

Hvornår: 16. April-7. Juni.

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post201

Vi skulle aldrig have slaget Emma Gad

InterviewsPosted by Pernille Bøg Fri, March 07, 2008 18:12:22

Interview med Marie Louise Wille.

Marie Louise Wille er i løbet af de seneste par måneder blevet en fast bestanddel af de fleste danskeres søndag aften. Som Mille i DR’s successerie ’Sommer’ kommer hun ind i ca. 2 millioner danske hjem hver uge, men bortset fra nogle børn, som råber ”Sommer!” efter hende på gaden, er ”berømmelsen” ikke noget, hun tænker så meget over. Faktisk er hun mest optaget af, hvor selvoptagede, vi danskere er.

”Det nytter jo ikke noget, hvis man ligesom Mille i ’Sommer’ går rundt og tror, at ens kæreste skal gætte ens tanker. Og til og med, når hun giver ham ret, så skal han også gætte, at det sagde hun jo kun for, at han skulle sige, at det mente hun ikke. Det er ikke så nyttig en måde for kvinder at kommunikere på,” siger hun og tilføjer, at mange mænd er rigtig dårlige til den gætteleg, og at alle de usagte krav skaber en masse frustration.

”Vi må tage ansvar for vores eget liv og lykke, og det kræver, at vi øver os og er optaget af noget andet end os selv.” Hun mener også, at ”vi aldrig skulle have slagtet Emma Gad i 70’erne. Den almindelige pli, hvor man har respekt for hinanden, giver nogle bedre samtaler og gør, at vi får det bedre med hinanden.”

Hun er ikke ude med riven efter de unge som en sur gammel dame med stok, hun oplever, ”at der er en enorm selvoptagethed i alle generationer.”

Større end os selv
I rollen som Clarie i ’Djævlene’ er det netop ’den større sag’, hun skal kæmpe for. ”Historien udspiller sig i 1600-tallets Frankrig og handler om forskellige menneskers brug af Gud. Kardinalerne mener, at der kun er én gyldig måde at anskue Gud på, mens præsten, der spilles af Jens Jørn Spottag, har et frit gudesyn. Clarie er en ung kvinde, som er meget betaget af præsten. Hun kæmper for nogle idealer, for det, der er større end hende selv.”

Den gode sag og det at gøre det gode, ligger Marie Louise Wille meget på sinde. Hun beundrer blandt andet Nelson Mandela for sin evne til at menneskeliggøre sin fjende: ”Det er utroligt, at han kunne det, og så utrolig få, der formår det.”

På en dag hvor Urbans fotograf kommer forbi, kan den gode sag og de gode intentioner, dog godt få et lidt andet perspektiv: ”Altså så kan man jo godt blive meget forfængelig og optaget af, at man har en hormonbums på hagen,” siger hun og smiler.

Hvad: Djævlene af Peter Asmussen
Hvem: Jens Jørn Spottag, Marie Louise Wille, Laura Bro m.fl.
Hvor: Betty Nansen
Hvornår: 01.03.2008 - 12.04.2008

Marie Louise Wille i vampyrfilm
Marie Louise Wille er kendt som Mille i DR’s dramaserie ’Sommer’. I ’Djævlene’ skal hun spille den unge kvinde Claire. Begge roller er ’søde’ og ’sympatiske’ på hver sin måde, og Marie Louise Wille drømmer om næste gang at spille noget, som ligger meget langt væk fra de ’søde roller’. Da hun var barn, drømte hun om at spille med i gyser og vampyrfilm.

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post198

Vi skal ramme plet hver gang

InterviewsPosted by Pernille Bøg Fri, March 07, 2008 18:10:37

Instruktørerne Marc van der Velden og Peter Hesse Overgaard taler om at lave teater for børn, der bedst kan sammenlignes med et meget kritisk tysk operapublikum.

Hvad er det vigtigste, når man instruerer teater for børn?

Marc: At sætte sig ind i børnenes sind, det vil sige: at sætte sig i deres sted og forsøge at se forestillingen gennem deres øjne.

Peter: Vi skal med teater altid forsøge at give børn den bedst mulige kunstneriske kvalitet og møde dem på det niveau, de er - aldrig tale ned til dem.


Hvornår ved man, når man har fat i børnene, og når man mister dem?

Marc: Når man kan mærke, at de ”trækker vejret” med forestillingen. Og man ved når man mister dem, når der opstår uro.

Peter: Når de er på, ja så kan du høre en knappenål falde til jorden eller høre dem klukke begejstret. Hvis det ikke virker, vil de aldrig tøve med at vende sig bort, tale om noget andet eller blive urolige.

Hvis du skulle sammenligne det at lave børneteater med noget andet, hvad skulle det så være?

Marc: At lave børneteater er som at lave en gave til en meget god ven.

Peter: Voksenteater.

Hvad er det sværeste ved at lave teater for børn?

Marc: At det trods alt kan ske en gang imellem, at man ikke helt har ramt plet, og at man tydeligt kan mærke det: børneteaterpublikum er i den henseende som et meget kritisk tysk operapublikum, bare ikke så snobbede

Peter: Måske lige præcis, at hvis det ikke virker , ja så får du svaret med det samme .Du skal helst ramme plet hver gang.

Hvad er det dejligste ved at lave teater for børn?

Marc: Når man mærker, at de er helt med, at man har dem i ens hule hånd

Peter: Når du har givet dit publikum en god sanselig oplevelse. Og at de har lyst til at vende tilbage til teatret en anden gang.

Hvad er det værste, der er sket under en af dine forestillinger?

Marc: Det var, da en klasse, der var inde og se en af vores forestillinger, via skolens højtalere blev bedt om at gå til svømning, og at læreren derefter fik alle børn til at rejse sig fra bænkene og forlade lokalet midt under forestillingen, som om det var det mest naturlige i verden

Peter: Det er heldigvis ikke sket endnu

Hvilken publikumsreaktion har betydet mest for dig?

Marc: En af de mest betydningsfulde oplevelser for mig var at rejse med en af vores forestillinger til Kaukasus for at spille for de børn og voksne, der overlevede gidseldramaet i skole nr. 1 i Beslan. Og at kunne mærke under og efter opførslen, at børnene var lige så optaget af historien, lige så tænksomme og glade som danske børn. Trods alt.

Peter: Det bedste er, når både børn og voksne fanges af det, vi laver, og de voksne glemmer, de er voksne, så er teatret ikke bare længere kun er for børn, men bliver en oplevelse for alle i rummet.

Den lille pige fra Havet
Anemone Teatret
Instruktion: Peter Hesse Overgaard
27. feb - 30. mar '08
2 - 5 år
Varighed: ca. 35 min.

100 historier og 1 til
Corona La Balance
Instruktion: Marc Van der Velden
4. marts- 3. april '08
fra 10 år
Varighed: ca 65 min.

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post197

Don Q som pensionatværtinde

InterviewsPosted by Pernille Bøg Fri, March 07, 2008 18:06:22

Don Quixote er blevet til Fru Beck og den trofaste hjælper Sancho Panza er blevet til Frk. Christensen. Instruktøren Kaspar Rostrup er stadig Kaspar Rostrup, nu på en anden forestilling på et andet teater, og Cervantes er blevet til Signe Birkbøll. Jytte Abildstrøm er gudskelov stadig Jytte Abildstrøm.

Jytte Abildstrøm løber ikke sådan af pladsen, og hun brænder stadig ligeså meget for komikken, som hun altid har gjort. ”Komikken rummer altid alvoren, men du bliver også forløst, når latteren er medfølende. Vi skal grine med hinanden og ikke ad hinanden. Den medfølende latter, humoren og komikken er det, bringer os sammen. Vi skal ikke udlevere hinanden,” siger hun.

I forestillingen ’Don Q’ spiller hun den bekymrede Fru Beck sammen med den godmodige Daimi, som lægger krop til Frk. Christensen. De er to gamle tanter på et sommerpensionat, og de kæmper bl.a. med et sprunget vandrør i kælderen. For hvad er det nu tegn på? Er verden ved at gå af lave midt i det hele? Fru Beck bekymrer sig, og Von Christensen holder modet oppe: ”Hun er den trofaste, der ikke vil opgive håbet, og det er vigtigt at have nogen ved sin side. Vi har brug for kærligheden og håbet - og for medfølelsen,” mener Jytte Abildstrøm.

Hun er ikke bange for holdninger og budskaber og moraler i teatret, selvom hun tilføjer, at det vist er gået hen og er blevet lidt umoderne: ”Det kan jo også være svært at leve op til det hele, men hvis man tager sig selv med, når man siger det, så er der ingen hån af andre i det. Vores budskab med forestillingen er, at vi skal tænke på andet end os selv. Vi skal udvide tanken til at omslutte mere end dig og mig, og vi skal tænke over, hvad vi gør ved vores fremtid. Og så skal publikum have en dejlig aften, hvor de griner, og så kan de også få noget at tænker over.”

Hvad: Don Q - historien om den bedrøvelige pensionatsværtinde. For voksne.

Hvem: Jytte Abildstrøm og Daimi Gentle m.fl.

Hvornår: 22. februar - 29. marts 2008

Hvor: Riddersalen

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post196
Next »