Kommunikation & Teater

Kommunikation & Teater

Virksomhedsdramaturgi

Virksomhedsdramaturgi er en ny måde at anskue virksomhedskommunikation på. Tilgangen anerkender virksomheders og organisationers kompleksitet og har som mål at styrke virksomheden ved at arbejde med troværdig kommunikation internt og eksternt. Virksomhedsdramaturgen arbejder ud fra begrebet 'Den polyfone virksomhed' og forsøger at gøre modfortællinger til medfortællinger i den samlede virksomhedskommunikation. Fagfeltet er sammensat af viden om teater, kommunikation, ledelse, journalistik og tekstanalyse.

Multietniske pølser

OmtalerPosted by Pernille Stokholm Bøg Thu, April 21, 2011 12:21:23

Vi bliver i det (selv)biografiske stof udspændt mellem fiktion og danmarkshistorie, når Taastrup Teater dramatiserer Lene Aburas’ roste roman FØTEXSØEN.

Det er et nutidigt danmarksbillede, hvor pølser serveres med fransk hotdogdressing af en egypter på rådhuspladsen i Høje-Taastrup, og dansk svinekød kolliderer med islams traditioner.

Pølsemanden er Lenes far, og hun tilbringer det meste af sin tid som kassedame i Føtex, mens forfatterdrømmene lader vente på sig, og kærligheden heller ikke er så nem som det ser ud til.

Virkelighedens Høje-Taastrup
Det er måske lidt af en tilsnigelse at kalde det ny dansk dramatik, men det er teater, der byder nu’et indenfor og forholder sig – for nu at bruge instruktørens ord ”til den verden, vi lever i”.

Der er noget ret skønt over en teateruge, der bevæger sig fra 1700-tallets Holberg over 1950’ernes dreamteam af et komikerpar til 2011’s multietniske virkelighed i Taastrup. Historien tvinger os ikke bare til at forholde os til teatrets nu, men også til det teaterstof, vi er rundet af. Tiårige kan begynde i Taastrup.

Føtexsøen spiller 4. mar.-23. mar. på Taastrup Teater.

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post335

Totalt fucked'up lady

OmtalerPosted by Pernille Stokholm Bøg Thu, April 21, 2011 12:20:45

MY FAIR LADY er tilbage på Gamle Scene i Kasper Holtens mega nice opsætning for nu at sige det på Eliza’sk. Operachefen har nemlig givet opsætningen en sproglig overhaling og en nydansker drejning, så handlingen om den fortabte blomsterpige, der lærer at føre sig som ægte lady, trods alt glider ned 50 år efter Danmarkspremieren med Gerda Gilbo og Osvald Helmuth i 1960.

Sproglig overfladebehandling

Ikke at Cecilie Stenspils flabede Eliza tilfører historien om den stivnakkede Higgins noget provokerende nyt. Fornyelsen bliver ved den verbale overfladebehandling og en svedklam Zlatko Buric (Alfred), der brøler uforståeligt fra Mustafas’ kiosk.

Ved repremieren skiftes Cecilie Stenspil til at servere Kaspar Hoffs sprogblomster med Charlotte Munck (strisseren Anja Pihl), der debuterer i rollen. At hun kan blive en totalt fucked’up lady på den fede måde, er der ingen tvivl om, men hvor meget street cred har hun som musicalsanger? Nogen Maria Lucia Heiberg Rosenberg er hun jo ikke ligefrem. Jeg husker hendes "Rebeccas sang" i Dyrehavens ’Ivanhoe (2003), som Kasper Holten i øvrigt også iscenesatte, som noget famlende, men heldigvis er miraklernes tid jo ikke forbi.

My Fair Lady. Spiller 18. feb.- 9. apr. Skuespilhuset.

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post334

Opråb fra Bridget-generationen

OmtalerPosted by Pernille Stokholm Bøg Thu, April 21, 2011 12:20:11

Der var helt sikkert kommet en fullblown girlpower-version ud af det, hvis man havde lagt My Fair Lady i hænderne på Elisa Kragerup og kunstnerkollektivet Sort Samvittighed. Med Anne Linnets tekster som kvindemanifest, går de i teaterkoncerten HVID MAGI i kødet på jagten på det perfekte (kvinde)liv.1970’erne oprør er blevet til 2010’ernes opråb.

Fuck dig professor Higgins

Nu hvor frøken Eliza Doolittle faktisk har givet sin professor fingeren, gælder det ikke alene om at gribe karrieremulighederne, men om hvordan kvinderollen forvaltes i en tid, hvor kødgryderne er afløst af uendelige performancekrav.

I Anne Linnets tekster hævder kunstnerkollektivet at finde den flig af ærlighed og sårbarhed, der hjælper tilgivelsen på vej. En uironisk og poetisk Bridget-generation, der har smidt sin chicklit på hylden for at sparke fra sig som Millenium trilogiens Lisbeth Salander i bedste Pippi-stil?

Bye-bye Julie

I hvert fald har den stærke og sårbare Signe Egholm Olsen, der spillede Salander på Nørrebros Teater, også Sort Samvittighed sammen med Rikke Bilde, Kitt Maiken Mortensen, Tilde Maja Fredriksen, Leila Vestgaard og Jeanett Albeck. Skulle tørsten ikke være stillet med sådan en østrogenbombe, er det stadig muligt at stille den på Mungo Park i Allerød, hvor "Kvinde kend din krop" høster stor succes med Maria Rich. Dansk teater er fuldt af alt andet end sødmefulde Julier, der venter på sin Romeo lige nu.

Hvid magi. Spiller 18. feb.-19. mar.. Edison.

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post333

Kvind dig op, mand!

OmtalerPosted by Pernille Stokholm Bøg Thu, April 21, 2011 12:19:28

Smukke kvinder og svage mænd er en giftig cocktail. Specielt med en hævngerrig Jago, der venter i kulissen, Republique er ved at skabe tradition for glatbarberede Shakespeare-opsætninger, og selvom det ikke er Barry Mckenna, der denne gang står bag fortolkningen af Shakespeares OTHELLO, klinger den dogmatiske opskrift velkendt.

Ind til benet

"Handlingen er skåret ind til benet. Shakespeares mange roller reduceret til seks. Det er Othello som kammerspil." Instruktøren Anders Lundorph leger med køn og identitet, når den stærke Othello bliver blød i knæene og hans udkårne Desdemona må lade livet for en utroskab, hun ikke har begået.

Morten Burian spiller Jagos viv Emilia, og det får ikke alene en til at tænke på alle de kvindeben med mandehår og stemmer i overgang vi nød i H3K, men også på den teaterkonvention, der knyttede sig til Shakespeares teater: alle roller var bukseroller - spillet af mænd.

Vedkommende kønsskifte?

Det bliver interessant at se, om kønsskiftet får sat mere på spil end Othellos dræbende jalousi. Måske rammer Lundorph mere vedkommende ned i den queerske identitetskrise M/K end det kvindelige opråb fra Hvid magis ’Kvinde kend dit flop’.

Othello. Spiller 24. feb-26. på Republique.

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post332

Jagten på det næste lystfix

OmtalerPosted by Pernille Stokholm Bøg Thu, April 21, 2011 12:18:54

David Gielselman er en ung tysk dramatiker, der ejer komikkens nådegave. Tilbage i 2003 kunne man opleve hans bizarre farce ’Hr. Kolpert’, som leger overlegent med forviklinger, antydninger, gys og grin. Det er kedsomheden hos ægteparret Ralf og Sarah, der sætter farcen i gang – som vi kender det fra en vis baron, der hiver døddrukne Jeppe hjem i sit paradis.

Overklassens rastløse forlystelsestrang fra Holbergs 1700-tal har nu bare forplantet sig til velfærdssamfundets middelklasse, hvor alle med samtalekøkken og udespa jagter det næste lystfix. Multiorgasmegenerationen har som bekendt også et ophav!

Det er da også kedsomheden og underskud på livsglædekontoen, der får Robert i DUERNE på Odense Teater til at flygte fra direktørlivet, mens hans kollega Holger og hans kone får stillet diagnoser og begær hos psykiateren Dr. Asendorf.

Temaet kender vi godt, også fra depressionskomedien ’Lykke’, der triller over skærmen hver søndag aften – i øvrigt også med en psykiater ved navn Dr. (pain in the) Assing som en af de centrale figurer. Finanskrisen kradser hverken i konsultationen eller på billetkontoret for spas og komik.

Latterbrølets opsving knytter sig unægtelig til den økonomiske nedtur. Der er som bekendt lys forude for verdensøkonomien, hvis man skal tro de seneste prognoser fra verdensmødet i Davos. Hvad det så betyder for billetsalget og velfærdssamfundets flakkende blik er ikke til at vide.

Duerne, 9. feb.-9. mar. 2011

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post331

Ztrippertizzesjov

OmtalerPosted by Pernille Stokholm Bøg Thu, April 21, 2011 12:12:46

Der er sikkert også både blandet rastløshed og forlystelsestrang i den vanvittige komiker Søren Østergaard, der som bekendt ofte går sine egne veje – med eller uden trikot og flyvergebis.

Nu tjekker den originale gakkede gøgler ind på Bellevue Teatret med sit ’Zhow’ som en blanding af godmodig frømand og croonerkonge. Kermit og Frank Sinatra er forbilledet for den skizofrene zhowman, der lover at genopfinde det klassiske show i Klampenborg. Det er noget af en mission, men hvis ikke Søren Østergaard sku’ ku, hvem sku’ så ku’ ku’?

Vi savner jo hans Zirkus Nemo, der har blik for livets små store øjeblikke med verdenskunstnere, der kan slå kolbøtter, måle luften, danse med wienerbrød og smadre flødeboller. Og den lyst skal også nok blive stillet.

Østergaard har hentet tryllestripperen Urzula Martinez’ søster Susannah ind i sit zhow, og hun kan både klæde sig af og trylle ting frem fra de mest intime steder. Til Århus Festuge blev billetterne til hendes show ’Hanky-Panky’ revet væk på et øjeblik, og mon ikke hun også kan få Københavnerpublikummet op at stå.

Østergaard er blevet 50, og tidligere på sæsonen lagde direktør Kølpin hus til hans charmerende croonerkollega Michael Carøes midtvejskriseshow ’That’s Life’. Her var det såmænd også Frank Sinatra, der blev hevet op af hatten som det klassiske mandeforbillede, ligesom Frankieboy var hele grundlaget for Flemming Enevolds Sinatrashow på Park.

Det ligner en mandegeneration, der synger ’do be do be do’ hele vejen ned til Dr. Assing, og hvis lystfix denne gang hedder tryllestrip. Hvad er der nu galt med kaniner og hvide duer?

Søren Østergaard Zhow, 10. feb-5. mar. 2011

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post330

Overladt til fantasien

OmtalerPosted by Pernille Stokholm Bøg Thu, April 21, 2011 12:11:38

Catherine Poher. Når man hører dette instruktørnavn, så er der grund til at købe en teaterbillet. For ikke ret længe siden kunne man på Det Kgl. Teater opleve hendes poetiske forestilling ”På den anden side”, som var en slags Alice i eventyrland-fortælling om pigen Leonora, der med sin bamse i favnen drager af sted på en farefuld rejse. Et ægte eventyr om at søge ud og komme hjem igen – som forvandlet.

Politikens anmelder Monna Dithmer skrev blandt andet: ”Brødrene Grimm må have hvisket barske børneeventyr i øret på instruktøren Catherine Poher, en prisveteran inden for børneteatret, der svarer igen med at lade en besættende poetisk fabel folde sig ud i Skuespilhuset, fuld af grotesk humor og anelsesfuld billedkraft.”. Det hele er trygt og gysende overladt til fantasien i denne instruktørs hænder, som nu er tilbage med forestillingen ”DU MÅ VÆRE EN ENGEL, HANS CHRISTIAN” fra 2006, og det er ikke en hvilken som helst Hans Christian, der er tale om. Det er Andersens eventyrunivers, som bliver serveret ved et fødselsdagsbord – dog uden skøre hattemagere og syvsovermus.

Forestillingen fik i 2006 en Reumert for bedste børneforestilling, den har været en tur omkring Broadway, og nu er der så to spilledage til Københavnerne. Hvor er det skønt at have noget til gode.

Du må være en engel, Hans Christian – fra 7 år, Skuespilhuset, spiller d. 4. og 5. feb

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post329

Molieres x-faktor

OmtalerPosted by Pernille Stokholm Bøg Thu, April 21, 2011 12:10:46

’MISANTROPEN’ indtager med Lars Mikkelsen som idealisten Alceste Skuespilhusets Store Scene, men der er flere grunde end Mikkelsen-faktoren til at tro på, at den godt firehundrede år gamle karakterkomedie vil udfolde sig flot. Da Christoffer Berdal satte Holbergs ’Den Stundesløse’ op på Grønnegårds Teatret forrige sommer, fik han med Henning Jensen i den uforglemmelige hovedrolle dér midt i den gamle gård præcist indrammet en af tidens store livsstilssygdomme og samfundstendenser – stress i en performancekultur. Det handler om at være ’på’ 24/7 – ja man kunne være fristet til at sige ”Jeg er på, derfor er jeg”. Der er kun én vej frem, og det er hurtigere, højere, længere.

Hos Moliére har Alcestes udkårne Célimène (Mille Hoffmeyer Lehfeldt – hende kommunikationskarrierechicken fra DR’s depressionskomedie ’Lykke’) også en rem af huden. Hun er ung, smuk og forstår forstillelsens spil, som var hun et moderne produkt af celebritykulturen sprøjtet ud af mediemaskinen med en Paris Hiltons ubestemmelige x-faktor. På den anden side står Alceste dybt fascineret, uhelbredeligt forelsket og med tungen ud af munden i afsky for performerens udfoldelser. Spørgsmålet er, hvad han får ud af at stille sig på spillets sidelinje og vrænge ad dem, der mestrer det? Og hvad med Célimène - er hun endelig landet i den rette Facebook-alder, som ophøjer hende til dronningen af spin, eller fanges hun også i 2011 af sine egne løgne?

Det er ikke sikkert, instruktøren Thomas Bendixen giver et klart svar – ja, måske vil det være en velsignelse og pointe, hvis han ikke gør - men han har i hvert fald sans for komikkens væsen, og så instruerede han i øvrigt Lars Mikkelsen i en sommersprudlende let ’Libertineren’ samme sommer som Berdal lod sin Stundesløse stresse rundt med slåbrok og udslået hår. Det instruktørvalg lover godt for Nationalscenens opsætning,

Misantropen, 21. jan. - 26. mar.

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post328
« PreviousNext »