Kommunikation & Teater

Kommunikation & Teater

Virksomhedsdramaturgi

Virksomhedsdramaturgi er en ny måde at anskue virksomhedskommunikation på. Tilgangen anerkender virksomheders og organisationers kompleksitet og har som mål at styrke virksomheden ved at arbejde med troværdig kommunikation internt og eksternt. Virksomhedsdramaturgen arbejder ud fra begrebet 'Den polyfone virksomhed' og forsøger at gøre modfortællinger til medfortællinger i den samlede virksomhedskommunikation. Fagfeltet er sammensat af viden om teater, kommunikation, ledelse, journalistik og tekstanalyse.

Jagten på det næste lystfix

OmtalerPosted by Pernille Stokholm Bøg Thu, April 21, 2011 12:18:54

David Gielselman er en ung tysk dramatiker, der ejer komikkens nådegave. Tilbage i 2003 kunne man opleve hans bizarre farce ’Hr. Kolpert’, som leger overlegent med forviklinger, antydninger, gys og grin. Det er kedsomheden hos ægteparret Ralf og Sarah, der sætter farcen i gang – som vi kender det fra en vis baron, der hiver døddrukne Jeppe hjem i sit paradis.

Overklassens rastløse forlystelsestrang fra Holbergs 1700-tal har nu bare forplantet sig til velfærdssamfundets middelklasse, hvor alle med samtalekøkken og udespa jagter det næste lystfix. Multiorgasmegenerationen har som bekendt også et ophav!

Det er da også kedsomheden og underskud på livsglædekontoen, der får Robert i DUERNE på Odense Teater til at flygte fra direktørlivet, mens hans kollega Holger og hans kone får stillet diagnoser og begær hos psykiateren Dr. Asendorf.

Temaet kender vi godt, også fra depressionskomedien ’Lykke’, der triller over skærmen hver søndag aften – i øvrigt også med en psykiater ved navn Dr. (pain in the) Assing som en af de centrale figurer. Finanskrisen kradser hverken i konsultationen eller på billetkontoret for spas og komik.

Latterbrølets opsving knytter sig unægtelig til den økonomiske nedtur. Der er som bekendt lys forude for verdensøkonomien, hvis man skal tro de seneste prognoser fra verdensmødet i Davos. Hvad det så betyder for billetsalget og velfærdssamfundets flakkende blik er ikke til at vide.

Duerne, 9. feb.-9. mar. 2011

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post331

Ztrippertizzesjov

OmtalerPosted by Pernille Stokholm Bøg Thu, April 21, 2011 12:12:46

Der er sikkert også både blandet rastløshed og forlystelsestrang i den vanvittige komiker Søren Østergaard, der som bekendt ofte går sine egne veje – med eller uden trikot og flyvergebis.

Nu tjekker den originale gakkede gøgler ind på Bellevue Teatret med sit ’Zhow’ som en blanding af godmodig frømand og croonerkonge. Kermit og Frank Sinatra er forbilledet for den skizofrene zhowman, der lover at genopfinde det klassiske show i Klampenborg. Det er noget af en mission, men hvis ikke Søren Østergaard sku’ ku, hvem sku’ så ku’ ku’?

Vi savner jo hans Zirkus Nemo, der har blik for livets små store øjeblikke med verdenskunstnere, der kan slå kolbøtter, måle luften, danse med wienerbrød og smadre flødeboller. Og den lyst skal også nok blive stillet.

Østergaard har hentet tryllestripperen Urzula Martinez’ søster Susannah ind i sit zhow, og hun kan både klæde sig af og trylle ting frem fra de mest intime steder. Til Århus Festuge blev billetterne til hendes show ’Hanky-Panky’ revet væk på et øjeblik, og mon ikke hun også kan få Københavnerpublikummet op at stå.

Østergaard er blevet 50, og tidligere på sæsonen lagde direktør Kølpin hus til hans charmerende croonerkollega Michael Carøes midtvejskriseshow ’That’s Life’. Her var det såmænd også Frank Sinatra, der blev hevet op af hatten som det klassiske mandeforbillede, ligesom Frankieboy var hele grundlaget for Flemming Enevolds Sinatrashow på Park.

Det ligner en mandegeneration, der synger ’do be do be do’ hele vejen ned til Dr. Assing, og hvis lystfix denne gang hedder tryllestrip. Hvad er der nu galt med kaniner og hvide duer?

Søren Østergaard Zhow, 10. feb-5. mar. 2011

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post330

Overladt til fantasien

OmtalerPosted by Pernille Stokholm Bøg Thu, April 21, 2011 12:11:38

Catherine Poher. Når man hører dette instruktørnavn, så er der grund til at købe en teaterbillet. For ikke ret længe siden kunne man på Det Kgl. Teater opleve hendes poetiske forestilling ”På den anden side”, som var en slags Alice i eventyrland-fortælling om pigen Leonora, der med sin bamse i favnen drager af sted på en farefuld rejse. Et ægte eventyr om at søge ud og komme hjem igen – som forvandlet.

Politikens anmelder Monna Dithmer skrev blandt andet: ”Brødrene Grimm må have hvisket barske børneeventyr i øret på instruktøren Catherine Poher, en prisveteran inden for børneteatret, der svarer igen med at lade en besættende poetisk fabel folde sig ud i Skuespilhuset, fuld af grotesk humor og anelsesfuld billedkraft.”. Det hele er trygt og gysende overladt til fantasien i denne instruktørs hænder, som nu er tilbage med forestillingen ”DU MÅ VÆRE EN ENGEL, HANS CHRISTIAN” fra 2006, og det er ikke en hvilken som helst Hans Christian, der er tale om. Det er Andersens eventyrunivers, som bliver serveret ved et fødselsdagsbord – dog uden skøre hattemagere og syvsovermus.

Forestillingen fik i 2006 en Reumert for bedste børneforestilling, den har været en tur omkring Broadway, og nu er der så to spilledage til Københavnerne. Hvor er det skønt at have noget til gode.

Du må være en engel, Hans Christian – fra 7 år, Skuespilhuset, spiller d. 4. og 5. feb

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post329

Molieres x-faktor

OmtalerPosted by Pernille Stokholm Bøg Thu, April 21, 2011 12:10:46

’MISANTROPEN’ indtager med Lars Mikkelsen som idealisten Alceste Skuespilhusets Store Scene, men der er flere grunde end Mikkelsen-faktoren til at tro på, at den godt firehundrede år gamle karakterkomedie vil udfolde sig flot. Da Christoffer Berdal satte Holbergs ’Den Stundesløse’ op på Grønnegårds Teatret forrige sommer, fik han med Henning Jensen i den uforglemmelige hovedrolle dér midt i den gamle gård præcist indrammet en af tidens store livsstilssygdomme og samfundstendenser – stress i en performancekultur. Det handler om at være ’på’ 24/7 – ja man kunne være fristet til at sige ”Jeg er på, derfor er jeg”. Der er kun én vej frem, og det er hurtigere, højere, længere.

Hos Moliére har Alcestes udkårne Célimène (Mille Hoffmeyer Lehfeldt – hende kommunikationskarrierechicken fra DR’s depressionskomedie ’Lykke’) også en rem af huden. Hun er ung, smuk og forstår forstillelsens spil, som var hun et moderne produkt af celebritykulturen sprøjtet ud af mediemaskinen med en Paris Hiltons ubestemmelige x-faktor. På den anden side står Alceste dybt fascineret, uhelbredeligt forelsket og med tungen ud af munden i afsky for performerens udfoldelser. Spørgsmålet er, hvad han får ud af at stille sig på spillets sidelinje og vrænge ad dem, der mestrer det? Og hvad med Célimène - er hun endelig landet i den rette Facebook-alder, som ophøjer hende til dronningen af spin, eller fanges hun også i 2011 af sine egne løgne?

Det er ikke sikkert, instruktøren Thomas Bendixen giver et klart svar – ja, måske vil det være en velsignelse og pointe, hvis han ikke gør - men han har i hvert fald sans for komikkens væsen, og så instruerede han i øvrigt Lars Mikkelsen i en sommersprudlende let ’Libertineren’ samme sommer som Berdal lod sin Stundesløse stresse rundt med slåbrok og udslået hår. Det instruktørvalg lover godt for Nationalscenens opsætning,

Misantropen, 21. jan. - 26. mar.

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post328

Ditte Hansen som spindoktor

OmtalerPosted by Pernille Stokholm Bøg Thu, April 21, 2011 12:09:28

På Folketeatret.dk rammer en anden af Moliéres komedier rampelyset. ’DEN INDBILDT SYGE’ med Kristian Halken som hyper-hypokonderen, der konstant plages af alverdens sygdomme – lige indtil han mere død end levende får øjnene op for det skuespil, hans kone opfører for ham for at arve hans mange millioner.

Spillet i spillet eller den iscenesatte performance er en del af komediens natur, og i ’DEN INDBILDT SYGE’ er det tjenestepigen Toinette, der mestrer forstillelsesspillet. Hun er Moliéres spindoktor, og det bliver helt sikkert ikke kedeligt, når langbenede Ditte Hansen trækker i stuepigetøjet. Det er hende, der får jaget selvforstillelsen på porten, ligesom vi kender det fra Holbergs tjenerfigur Pernille, der jo på bedste commedia dell’arte-vis fungerer som den snilde fornufts- og kærlighedshjælper i hans utallige komedier. Toinette bruger ligesom Pernille sit spin til mere end at skabe illusioner – nemlig som et redskab til at få bragt orden i kaos.

Selvom Ditte Hansen indtil flere gange har vist, at det komiske talent rækker til mere end revy og standup, ville jeg sigte på Skuespilhusets misantrop, hvis jeg kun havde ét Moliere-skud i bøssen.


Den Indbildt Syge, 26. jan.-26. feb.

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post327

Grøn front

TeateranmeldelserPosted by Pernille Stokholm Bøg Thu, April 21, 2011 12:08:45

***

Musicalen 'Wicked' har gået sin sejrsgang 'verden over' men på Det Ny Teater er det alene Maria Lucia Heiberg Rosenberg som den grønne heks, der får magien til at flyve.

Hun er ikke som de andre, Elphaba. Født grøn og dømt til udstødelse af et konformt uniformeret samfund. En grønskolling af en frelser, der aldrig får lov at forløse sin indre skønhed. Til gengæld kan hun synge, så mange andre i heksebranchen må blive grønne af misundelse.

Frygt eller flygt
I Wicked møder vi kort fortalt den dumme blonde Glinda (Anette Heick) og den gode grønne Elphaba (Maria Lucia Heiberg Rosenberg). Vi er taget til en blanding af Harry Potters troldmadsskole Hogwarts, Shreks underskov (en stor grøn trold, der er blød som marcipan) og naturligvis Oz. Her hersker Marianne Mortensen, der er ligeså skøn som hun er ond, i Troldmandens tjeneste. Også han, Steen Springborg, er som altid en fryd i musicalens univers, men her har Troldmanden solgt ud til fordel for folkets frygtelige tilbedelse. Han er hersker af et frygt eller flygt-regime og på ingen måde den underskønne Troldmand, som Elphaba drømmer om. Det giver naturligvis det onde frit spil og tiltrækker magtliderlige, svage og forfængelige sjæle som Glinda, der bare gerne vil gå i store kjoler og kaste med håret.

Ingen forførelse
Musikken, der jo for pokker er en bærende del af en musical, mangler originalitet og ørehænger-kvaliteter. Der er ingen klange, ingen melodier, ingen nynnen, der rumsterer under hjerneskallen hverken under eller efter 'Wicked'. Ærgerligt - og ikke mindst besynderligt, at Wicked har høstet så stor succes på Broadway for den hverken forhekser eller forfører i Det Ny Teaters opsætning - og så mangler vi altså en Glinda, der kan give Elphaba et modspil, som løfter sig op over teenager-mobberiet. Det er ikke sjovt eller elegant nok spillet på et teater, der ellers nok er kendt for at kunne servere en heksbryg, der får os til at overgive os til musicalens banaliteter og glemme Oz selv.

Konklusion: al magt til Maria Lucia Heiberg Rosenberg. Sæt kryds ved de grønne.

Spiller på Det Ny Teater. PR-foto Jonas Lodahl

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post326

Heksebryg

OmtalerPosted by Pernille Stokholm Bøg Thu, April 21, 2011 12:07:50
Publikum kan ikke få nok af musicalen ’Mamma Mia’. Billetsalget til den internationale musicalsucces tordner derudad og får ordet ’finanskrise’ til at blegne i vinterkulden. Samme håb til kasseapparatets klingen må teaterdirektøren på Det Ny Teater fæstne til teatrets nye satsning, WICKED.

Men konkurrencen er kommet til byen, er den. Nu skal der anden ammunition til end Mary Poppins’ bungyjump og sukker på skeen for at trække de musicalglade teaterpublikummer til Vesterbros heksekedel.

En billetbazooka
Nationalscenens musicalsucces ’My Fair Lady’ spiller nemlig også i årets første måneder, ligesom Wallmans nye dinnershow ’Smile’ får selv dette blads anmelder Per Theil til at blive som barn på ny. Men der er godt med krudt og kraft i den heksebryg, Det Ny Teater har fået rettighederne til.

’Wicked’ med heksene fra Oz har spillet for fulde huse i Gershwin-teatret på Broadway siden 2003, forestillingen har slået alle hidtidige publikumsrekorder og omsat for millioner af dollar!

En ordentlig billetbazooka, og hvis man ikke vidste, at det var Annette Heick og Maria Lucia Heiberg, der var inde i heksene Glinda og Elphaba, kunne man blive helt bange for heksemutter.

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post325

Trolddomskraft

OmtalerPosted by Pernille Stokholm Bøg Thu, April 21, 2011 12:07:08

Der er også godt med saft og trolddomskraft i Shakespeares STORMEN, og når den rykker fra Odense Teater til Gasværkets kuppelrum, lyder det næsten, som om forestillingen er kommet i sikker havn, inden den drager videre til knap så oplagte teaterrum i Aarhus og Haderslev.

For det er netop det dragende og grænsesøgende cirkus, der er omdrejningspunktet i Meridiano Teatrets og Shanghai Dramatic Arts Centers fortolkning af dramaet om troldmanden Prospero – og så er Shakespeares egen scene, The Globe, som bekendt også kuglerund.

Shakespeares ’Stormen’ som nycirkus er slet ikke så tosset, og nogle af os vil også huske, at forsøget er gjort før. Tilbage i 2003 tog instruktøren Katrine Wiedemann netop et cirkusgreb om selvsamme Shakespearetekst i Kanonhallen og proklamerede, at det var »Teater til folket«.
Desværre var det en ret rædsom oplevelse. Shakespeare som larmende inferno, ironi og ikke mindst luftånden Ariel forvandlet til en gul badebold med Sidste Babett Knudsen er svær at glemme.

På Gasværket hedder instruktøren Giacomo Ravicchios, og så er der god grund til at tro på, at poesien, gøglet og magien får den plads, den skal have i Shakespeares drama, som i øvrigt var det sidste, han skrev – om en ’teatermand’, der giver afkald på sin skaberkraft.

Tommy Kenter og Lars Knutzon indtager manegen sammen med akrobater fra Shanghai Acrobat Troupe og Teaterorkesteret Batida. De to herrer har stået på Gasværket sammen før i et andet slutspil – nemlig Becketts af samme navn. De gamle gøglere er genialt godt castet.

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post324
« PreviousNext »