Kommunikation & Teater

Kommunikation & Teater

Virksomhedsdramaturgi

Virksomhedsdramaturgi er en ny måde at anskue virksomhedskommunikation på. Tilgangen anerkender virksomheders og organisationers kompleksitet og har som mål at styrke virksomheden ved at arbejde med troværdig kommunikation internt og eksternt. Virksomhedsdramaturgen arbejder ud fra begrebet 'Den polyfone virksomhed' og forsøger at gøre modfortællinger til medfortællinger i den samlede virksomhedskommunikation. Fagfeltet er sammensat af viden om teater, kommunikation, ledelse, journalistik og tekstanalyse.

Jeg har sgu' ikke været nogen diva

InterviewsPosted by Pernille Bøg Sun, May 06, 2007 20:16:10

Kvinden der elsker danske dialekter var ved at skide i bukserne hver aften, da hun debuterede på Det Kgl. Teater i 'Udvidelse af kampzonen'. Nu er Mia Lyhne tilbage på teatret i 'Græshopper' og 'Thermopylæ' efter en pause, hvor hun har været optaget af at lave film og tv.

Interview med Mia Lyhne

Mia Lyhne er kvinden bag den vestsjællandske velpolstrede Anette med tværfløjten fra DR's satireserie 'Trio van Gogh'. Hun er Frank Hvams naive, pæne kæreste i 'Klovn', og lige nu er hun aktuel i 'Thermopylæ' som patriarken Stefan Fischers datter. Så er yderpositionerne i talentet vist tegnet op – og før vi kommer for godt i gang, bringer vi en advarsel: Der kommer ikke et ord om dans eller Mia Lyhnes privatliv på disse sider. Og til de søde drenge, der ringer på hendes mobil: Giv hende lige en chance.

Hvorom alting er, skuespillet med det helt umulige navn, der rimer på [duuuuut!], er skrevet af H.C. Branner i efterkrigstidsdanmark i 1958, og det er første gang, Mia Lyhne skal trække i et kostume for at stå på Nationalscenen i det, hun kalder 'en mere klassisk rolle'. "Det skal man også prøve, sådan noget med at rende rundt i nogle gamle kjoler," siger hun med sød ironisk distance i sin garderobe, træt efter en hård gennemspilning.

En hård tid

Den seneste tid har hun nærmest levet på Det Kgl. Teater. "Vi prøver på 'Thermopylæ' om dagen, og så spiller jeg Nadezda i 'Græshopper' om aftenen. Så det har været en lidt hård tid," indrømmer hun, men det har også givet hende en afstand til al den usikkerhed, som har fulgt med karrieren. "Det har ikke altid været sjovt. Jeg havde et manglende selvværd og søgte hele tiden bekræftelse og var hunderæd for anmeldelserne. Jeg har arbejdet simpelthen så meget det sidste år, så jeg faktisk er blevet sådan lidt mere ligeglad. Altså da jeg debuterede herinde i 'Udvidelse af Kampzonen', der var jeg ved at skide i bukserne rent ud sagt" Men det var vel kun til premieren? "Nej, det var det faktisk ikke. Jeg var ved at skide i bukserne til alle forestillingerne."

De sad bare og drak te

De færreste vil vide, at Mia Lyhne fik sin radiodebut i 6. klasse med hørespillet '6 E. i puberteten' produceret af Skoleradioværkstedet. Her spillede hun en pubertetspige, som drengene skulle slås om. Ikke mindst ham, "jeg gerne ville være kæreste med i virkeligheden. Jeg tror vist, det var mig, der styrede det ret meget, så den fik jeg vist drejet meget godt," siger hun og smågriner lidt genert. Det var i det hele taget i folkeskolen, der ligeså langsomt blev pustet til hendes teatergnist: "Jamen vi havde en dansklærer, som jo godt kunne lide teater, så det lavede vi meget. 'Snehvide', hvor jeg var den onde stedmoder, og 'Den Politiske Kandestøber', hvor jeg tror, jeg havde en rigtig hund med på scenen. Så det var egentlig meget ambitiøst."

Og når hun ikke spillede teater på skolen, så fandt hun ud af, at man kunne spille teater i nabobyen Pederstrup. "Men det kunne jeg ikke så godt li'. Jeg synes bare de sad og drak te." Så skrev hun et brev til Vesterbros Ungdomsgård, og de hyppige ture med toget fra Smørum til Vesterbro begyndte. Det førte hende senere til Teater Grob, som Mia Lyhne var med til at stifte: "Det var for os, der ikke kom ind på skuespillerskolerne."

At tegne en figur

Det er fra Teater Grob og underviseren Finn Hesselager, Mia Lyhne har sin professionelle bagage, og når Mia skal finde ud af, hvordan Anette, 'Mia' eller en grand-prix fan skal være, bruger hun det, hun har med sig derfra. "I Grob lagde vi meget vægt på at lave figurer, og jeg havde som mål at tegne en figur så tydelig og så forskellig som muligt. Nu prøver jeg faktisk at opløse det lidt, så det ikke bliver karikatur. Nadezda fra 'Græshopper' var ikke nogen nem opgave, og det er et svært stykke, og langt fra det jeg kender. En gang imellem rammer med en figur der nærmest spiller sig selv, sådan havde jeg det med Anette. Det er meget befriende, men også rimelig grænseoverskridende. Bare vent til musikvideoen kommer."

Blog Image

'Thermopylæ' spiller på Stærekassen til 26. maj med Stig Hoffmeyer, Kirsten Olesen, Benedikte Hansen, Mia Lyhne m.fl. Instruktion: Alexa Theer. Scenografi: Rikke Juellund.

Trio van Gogh

"Jeg kender Rune og Esben og havde lyst til at arbejde sammen med dem, fordi jeg synes, vi ligner hinanden lidt og synes det samme er sjovt. Men det var nogle hårde vilkår, vi producerede under. 1 afsnit på halvanden dag. Med Anette fik jeg lov til at gå linen helt ud og vise alt det grimme. En gang imellem kammede Anette over, og så fik jeg at vide, at det gik altså ikke. Hun blev ligesom meget pervers lige pludselig. Det ved jeg ikke, hvorfor hun blev."

Kæledægger

"Var min første forestilling på Grob, og den blev sat op tre gange, fordi den var skide god. Vi lavede den med Mike Leigh-metoden sammen med Aslak Moe. Det er noget af det sjoveste at lave teater med den metode. Jeg spillede en enlig mor. Jysk mor."

Udvidelse af Kampzonen

"Jens Albinus havde kæmpet halvandet år for at få mig med, fordi jeg ikke var uddannet, men det lykkedes altså, selvom jeg var hunderæd. Nikolaj Lie Kaas kom ti minutter i otte, jokede og klædte om og gik på scenen. Og der stod jeg med opvarmning og stemmetræning og det hele."

Klovn

"I Klovn er jeg jo så pæn så pæn. Det var også dejligt med Anette at skulle være det modsatte. Jeg holder meget af at lave film og tv og kunne godt tænke mig at lave mere af det.”

Noget af det pinligste teater jeg har været med til..."Det var noget børneteater, vi lavede i et klasseværelse på en børneteaterfestival. Ingen klappede efter forestillingen, men det var fortjent. Det var så flovt simpelthen Det var fan'me dårligt. Jeg var rasende og nægtede at gå på scenen igen. Som en ægte diva? Jeg har sgu' ikke været nogen diva. Tværtimod."

Noget af det bedste teater jeg har været med til..."Der er mange, men 'Guitaristerne' på Mungo Park var rigtig dejlig. Det var fantastisk at sige Line Knutzons replikker, og vi svingede så godt sammen på holdet. Det er dejligt, når man arbejdet sammen med mennesker, man klikker med."

(Urban Scene, maj 2007)

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post126