Kommunikation & Teater

Kommunikation & Teater

Virksomhedsdramaturgi

Virksomhedsdramaturgi er en ny måde at anskue virksomhedskommunikation på. Tilgangen anerkender virksomheders og organisationers kompleksitet og har som mål at styrke virksomheden ved at arbejde med troværdig kommunikation internt og eksternt. Virksomhedsdramaturgen arbejder ud fra begrebet 'Den polyfone virksomhed' og forsøger at gøre modfortællinger til medfortællinger i den samlede virksomhedskommunikation. Fagfeltet er sammensat af viden om teater, kommunikation, ledelse, journalistik og tekstanalyse.

Ægteskabets hundeslagsmål

TeateranmeldelserPosted by Pernille Bøg Thu, March 06, 2008 07:17:58

Paprika Steen og Lars Brygmann går i kødet på hinanden på Gasværket.

Martha og Georges ægteskab har bevæget sig ind i en regulær dødsdrom. Sprut, beskyldninger og spydige modbydeligheder er blevet en del af deres dagligdag, og det er ved at æde dem op indefra. Vi møder dem i dødskramper en septembernat efter et selskab hos Marthas far. Han er rektor på det universitet, hvor George underviser, og Martha har ved selskabet inviteret det unge par Nick og Honey over. Klokken er to om natten og de er piv visne, men der venter dem en hel parade af gin, bræk, ydmygelser, før solen står op.

I en krigszone

Ægteparret Martha og George spilles overbevisende af Paprika Steen og Lars Brygmann. Hun som den flagrende fangede sommerfugl, der spyer ild som en drage med ginånde. Brygmann er den tilbageholdte, nedtonede og tilsyneladende kontrollerede. Deres verbale slagsmål afleveres som sikre geværsalver mod hinanden og mod Nick og Honey, som Nikolaj Lie Kaas og Mia Lyhne rammer træfsikkert. Særligt scenerne mellem Brygmann og Kaas er formidable, ligesom Lyhne fremstiller Honey som en veltimet afsikret håndgranat. Vi befinder os i en krigszone af bidske hunde.

"Hvem er bange for Virginia Woolf?" handler i Gasværkets opsætning om alt det, der ikke blev, som vi mennesker havde drømt om. Det er det bristede håb, der vender vrangen ud på sig selv, og det er ikke noget kønt syn. Det handler også om den kærlighed, der gør, at man ikke bare kan gå, selvom det føles ligeså umuligt at blive. Man er dømt til at elske, selvom kærligheden udspiller sig om en daglig opslidende krig. Det er seværdigt teater – særligt i kraft af skuespillerne Steen, Brygmann, Kaas og Lyhne.

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post191