Kommunikation & Teater

Kommunikation & Teater

Virksomhedsdramaturgi

Virksomhedsdramaturgi er en ny måde at anskue virksomhedskommunikation på. Tilgangen anerkender virksomheders og organisationers kompleksitet og har som mål at styrke virksomheden ved at arbejde med troværdig kommunikation internt og eksternt. Virksomhedsdramaturgen arbejder ud fra begrebet 'Den polyfone virksomhed' og forsøger at gøre modfortællinger til medfortællinger i den samlede virksomhedskommunikation. Fagfeltet er sammensat af viden om teater, kommunikation, ledelse, journalistik og tekstanalyse.

Klimpreri og krybbespil

TeateranmeldelserPosted by Pernille Bøg Mon, December 01, 2008 17:54:50

Guitaristerne kæmper med ambitiøst klimpreri og krybbespil på Gasværket. Desværre fører det ingen vegne.

Kultforestillingen ’Guitaristerne’ er tilbage i ny forklædning med 11 helt nye sange og et hidtil ukendt julekrybbespil fra afdøde visesanger John Hansen. De fire samspilsramte guitarister mødes af alle steder i en parkeringskælder en kold decemberdag for at prøve stykket igennem en sidste gang, inden de skal optræde i den lokale kirke. Fuck, det fingerfrysende koldt!

Mere spade end godt er
Mia Lyhne, Christian Tafdrup, Carsten Bjørnlund og Kirsten Lehfeldt må have øvet sig heftigt på strengelegen de seneste par måneder, for der er gået mere spade i den, end godt er. Dramatikken kører i tomgang, og selvom Line Knutzons sprog stadig byder på strømførende sammenstød, så er tempoet lige lovligt trabant-spruttende. Guitaristerne kæmper en brav kamp, men de er på tynd is med et manus, som ikke rigtigt bevæger sig i nogen retning. Og pludselig er det hele slut.

Til gengæld er der nok at sprutte over i karaktertegningerne og de 11 sange, hvor vi blandt andet møder Johns ven Svend, der er begyndt at lugte, naboen Erik Markmann (det rige svin) for ikke at glemme den succesrige sangskriverrival Morten Ishøj. Poesien er ikke til at tage fejl af: "Morten Ishøj er succesfuld, skummer fløden, høster frugten, slår en prut men undgår lugten." Det er fan’me strengt, når den gode visesanger John Hansen, har så meget på hjerte og så meget smerte, der skal ud. Vi havde glædet os til ’Guitaristerne jul’, men det blev desværre en ægte 2’er. Kom igen!

Spiller på Gasværket til 10. januar 2009.

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post231