Kommunikation & Teater

Kommunikation & Teater

Virksomhedsdramaturgi

Virksomhedsdramaturgi er en ny måde at anskue virksomhedskommunikation på. Tilgangen anerkender virksomheders og organisationers kompleksitet og har som mål at styrke virksomheden ved at arbejde med troværdig kommunikation internt og eksternt. Virksomhedsdramaturgen arbejder ud fra begrebet 'Den polyfone virksomhed' og forsøger at gøre modfortællinger til medfortællinger i den samlede virksomhedskommunikation. Fagfeltet er sammensat af viden om teater, kommunikation, ledelse, journalistik og tekstanalyse.

Stil krav om teatrenes formidlingspligt

DebatindlægPosted by Pernille Bøg Fri, December 26, 2008 18:14:55

Kunststyrelsen sikrer teatrenes markedsføringsindsats ved at donere godt DKK 2,5 mio. til en ny landsdækkende internetbaseret scenekunstportal. Den glimrer imidlertid ved slet ikke at forpligte teatrene til at bidrage til den fælles markedsføringsplatform, som i princippet kan mangle information fra så vigtig en spiller i markedet som Det Kgl. Teater. Det virker ikke gennemtænkt.

I december 2008 fik den selvejende teaterinstitution Teaterbilletter.dk af Kunststyrelsen efter en udbudsrunde endeligt til opgave at etablere og drifte en landsdækkende internetbaseret portal, der formidler udbuddet af professionel scenekunst i Danmark og præsenterer publikum for priser og rabatmuligheder. Teaterbilletter.dk står i dag blandt andet for den uundværlige husstandsomdelte tryksag ”Ta’ i Teatret”, og de er nu i fuld gang med at realisere det gode og meningsfulde initiativ. Teater er på lige fod med andre kulturudbud en vare, som skal synliggøres og afsættes, og når man nu støtter dansk teater med 1,38 mia. DKK årligt (1,16 fra finansloven, 0,03 fra tipsmidler og 0,19 fra kommunerne, 2007-tal), giver det rigtig god mening også at synliggøre den vare, man yder tilskud til. Så er publikum sikret, at de i hvert fald ét sted kan få et overblik over deres muligheder for at frekventere teatrets rum. Med andre ord er den fælles markedsføringsindsats et initiativ, som man kun kan bifalde. Alle institutioner og virksomheder står nemlig i 2008 midt i den erkendelse, at det at have den rigtige og konkurrencedygtige vare på hylderne ikke er tilstrækkeligt for, at den bliver set eller købt. Dens gennemslagskraft afhænger i høj grad både af, hvor godt produktet er, hvor godt organisationen ledes, og i hvor høj grad det lykkes at kommunikere relevant, konsistent og troværdigt til sine målgrupper. Udfordringen er kort sagt et triumvirat af ledelse, produktudvikling og kommunikation. Så det er med andre ord helt rigtigt at sætte ind på kommunikationsfronten, når det handler om teatrets produkter. For selvom der er tale om et kunstnerisk produkt eller værk, så er teatre produktionsvirksomheder, der står over for præcis de samme ledelsesmæssige, udviklingsmæssige og kommunikationsmæssige udfordringer som dem, der producerer LEGO klodser eller rugbrød for den sags skyld.


Når der alligevel er anledning til at sætte kritisk lys på Scenekunstportalen, så er ærindet på ingen måde at anfægte portalens eksistensberettigelse eller værdi for publikum. Selvfølgelig skal Danmark have en Scenekunstportal – det er vi iøvrigt flere, der ment i mange år, men accelerationstiden er som bekendt ikke altid så hurtig, som man kunne ønske sig. Vores ærinde går på det mærkværdige forhold, at Kunststyrelsen med Kulturministeriet i ryggen ikke i samme beslutningsproces forpligter de statsstøttede teatre til at bidrage med information til portalen. Hvis de ikke synes om en fælles scenekunstportal, ja så kan de som forholdene er i dag da bare lade være med at bidrage, og så kan man med rette stille spørgsmålet: hvad får publikum så ud af at besøge portalen, hvis den alligevel ikke giver det landsdækkende overblik? Det virker ikke gennemtænkt, og er udtryk for den tankegang, der så ofte kendetegner vores kulturpolitik. Man er ikke tilstrækkelig trænet i at tænke i hele sin værdikæde og overskue de afledte konsekvenser, og man er tillige bange for at stille krav til kunsten.


Tiden er moden til, at teatrenes formidlingsforpligtelse overfor publikum tænkes ind i teaterlovgivningen, og det ville være betimeligt at skærpe kravet i disse tider, hvor der bruges godt tre millioner kroner på at etablere og drifte en internetbaseret scenekunstportal. Det kan alene være et ’minimumskrav’, hvor det enkelte statsstøttede teater skal bidrage med den basisinformation, som ligger til grund for ethvert salgsfremmende initiativ. En varedeklaration, om man vil. Men i Danmark er det åbenbart et spørgsmål om egen lyst til at medvirke i fællesskabet, der sætter agendaen, mens man stadig inkasserer tilskud for at være en del af det selvsamme fællesskab. Det virker ikke gennemtænkt og langt fra gavnlig for det gode formidlingsinitiativ, der i første omgang får tilskud i 3 år. Scenekunstportalen fortjener et bedre afsæt.


  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post233