Kommunikation & Teater

Kommunikation & Teater

Virksomhedsdramaturgi

Virksomhedsdramaturgi er en ny måde at anskue virksomhedskommunikation på. Tilgangen anerkender virksomheders og organisationers kompleksitet og har som mål at styrke virksomheden ved at arbejde med troværdig kommunikation internt og eksternt. Virksomhedsdramaturgen arbejder ud fra begrebet 'Den polyfone virksomhed' og forsøger at gøre modfortællinger til medfortællinger i den samlede virksomhedskommunikation. Fagfeltet er sammensat af viden om teater, kommunikation, ledelse, journalistik og tekstanalyse.

Dansk teater mangler lov til ledelse

DebatindlægPosted by Pernille Bøg Fri, January 09, 2009 16:19:27

Af chefkonsulent, teateranmelder og medlem af Reumert Juryeen Pernille Bøg og journalist Nana Toft

Det er vores overbevisning, at et land med toneangivende kulturinstitutioner er vitale for, at man kan udvikle og udfolde sig som borger. Teatrets rum er anslagsgivende for de indre strømførende erkendelseslag, som kan blive sat i svingninger af disse levende drømmebilleder og fysiske møder. Teatrets værker er udslagsgivende for vores oplevelsesevne og søgen. Om dette anslag og udslag rent faktisk finder sted i mødet med teatret, handler dog ikke alene om kunsten, men også om den måde, teatrene driver ledelse på. Der går med andre ord en lige linje mellem kunst, ledelse og økonomi. Derfor er der grund til at betone, at når der gang på gang tales om teaterkrise, så er det ikke nødvendigvis en kunstnerisk krise, men en strukturel. Den forestående revision af teaterloven bør være anledning til en nødvendig opgradering på det ledelsesmæssige område.

Teaterloven bør nemlig ikke alene handle om teatrenes kunstneriske profiler, tilskud, placeringer og formater. Den bør også forholde sig til ansvarlig ledelse. Eksempler på det modsatte har vi set rigeligt af de seneste år. Hvem husker ikke farcen omkring Københavns Teaters nyudnævnelse af direktører for de fem københavnske scener? En bestyrelsesformand, der talte over sig i den bedste sendetid. Et direktørpar på Frederiksberg, der lagde pres på en kommende svensk teaterchef med det resultat, at de bevarede deres egne poster. Og først for nylig er der fundet en afløser – faktisk tre – til underskuddet på ”Camp X”, som teatercheferne satte sig i spidsen for. Omkring 20 millioner down the drain på et teater, der i øvrigt ikke var nogen, der opfattede, var et teater. I dag hedder håbet ”Teatret Camp X”. Så skulle der vist ikke være nogen tvivl længere, men det blev der i øvrigt i denne uge rejst til Litten Hansen af den afgående teaterchef fra det nu nedlagte teater Kaleidoskop. Martin Tulinius mener, at der er brugt ”beskidte metoder” af den på samme tid siddende bestyrelsesformand for Kaleidoskop og konstituerede teaterchef for ”Camp X”. Det er desværre ikke kun i København, de ledelsesmæssige problemer skyder frem. Seneste skud på stammen er de to ubesatte teaterdirektørstillinger på Aarhus Teater. Et job ingen tilsyneladende ville hjem til.

Den megen ledelsesmæssige uro er ikke i sig selv frugtbar, men de ledelsesmæssige svigt har dog været anstødsstene til, at vi får ledelsen af kunstneriske institutioner på dagsorden, og det sætter lys på, at teaterloven er mangelfuld, når det kommer til det ledelsesmæssige ansvar. Igen: det er ikke alene et spørgsmål om at formulere den rette kunstneriske vision for dansk teater, det er også et spørgsmål om, hvordan teatret ledes. Om både governance og leadership for at ty til nogle af begreberne fra business arenaen. Det nytter ikke alene at være en hamrende visionær kunstner, hvis ingen gider arbejde for en, eller hvis der til sidst ikke er noget teaterrum tilbage, fordi man har formøblet midlerne. Nogen bør formulere disse rammer for vores kunstneriske institutioner, og disse ’nogen’ bør være lovgiverne. De kunstneriske visioner og ledelsesvisioner også fra politisk hold er uadskillelige størrelser.

En væsentlig årsag til den megen uro om ledelsesposterne er altså set fra vores perspektiv den manglende klarhed over kravet til teatrets ledelse. Både i erhvervslivet og inden for det offentlige har professionaliseringen af ledelsesfaget været en del af den fremtidige strategi. Men hvad siger teaterloven overhovedet om ledelse? Vi citerer direkte fra teaterloven 2003: ”… ”. Ja, rigtigt! Der er tomt. Er det, fordi ingen tør definere og stille krav til, hvad en teaterchef skal kunne - også selvom vedkommende er ansvarlig for at forvalte flere offentlige millioner? Er det ansvarlig politik at uddele midler, men ikke opstille tydelige forudsætninger og klart definere, hvad der ledelsesmæssigt forventes? Når loven er så larmende tavs om de ledelsesmæssige perspektiver, er det måske ikke så underligt, at det er svært at tiltrække ledelsestalenter og spille sin ledelsesrolle med gennemslagskraft. Hvilken tydelig figur, ville der komme ud af at spille den fri fortolkning af Hamlet, Medea og Den Stundesløse på samme tid?

Det vil være en fejl at hævde, at der intet er sket på det uddannelsesmæssige område inden for kunstneriske ledelse. På Scenekunstnens Udviklingscenter kan kunstneriske ledere følge kunst- og kulturleder diplomuddannelsen. Statens Teaterskoles efteruddannelse havde premiere på en 1-årig videreuddannelse til Sceneproducent i august. Ifølge rektoren i Odsherred Martin Elung var der 65 kvalificerede ansøgere til diplomuddannelsen, men der blev, i første omgang, kun plads til et hold på 30 ansøgere. Viljen til ledelse er m.a.o. til stede. Spørgsmålet er bare, om viljen er nok til både at tilfredsstille det voksende omverdenspres i form af øget konkurrence på ”oplevelsesmarkedet”; kort sagt: der skal sælges billetter, og det indre pres i form af, at kunstnerne og de nye generationer af medarbejdere stiller krav om motiverende ledelse. Der skal mere end vilje og gode hensigter til, og her har lovgiverne et ansvar, som bør følge de ændrede støtteordninger og højere krav om egenindtjening. Forhold, der i dag får cheferne på lederkurser. Erkendelsen er, at hvis de ikke lærer at betragte teatret som en virksomhed, så overlever de ikke. Sandt nok og sundt nok. Men hvis det er det eneste incitament for at tage sig en ledelsesmæssig videreuddannelse, er det sørgeligt set fra et medarbejdersynspunkt og dermed for kunsten.

Ledelsesudfordringen er altså kompleks. Ofte så kompleks at en dansk teaterchef bliver skizofren. Kuren mod direktør-skizofrenien kan måske formuleres i den manglende paragraf i teaterloven. Giv den kunstneriske teaterchef en tvilling i form af en ligestillet administrativ chef, eller formuler mål om, at teaterchefkandidaten skal indeholde kundskaber og respekt for begge ledelsesdiscipliner. Det nytter ikke at være visionær, hvis underskuddet fosser ud af plyssæderne, ligesom det ikke skaber visioner, at have et ensidigt fokus på belægningsprocenter. Et ensidigt fokus på enten kunst eller økonomi er en kortsigtet ledelsesstrategi, hvor taberne i første omgang er medarbejdere og i sidste ende ikke bare er skatteborgere, men i høj grad også det faktiske publikum, som til syvende og sidst kommer til at lide af ufrivillig kulturel anoreksi, fordi de kunstneriske værker bliver ringere. Opskriften med makkerskabsledelse har i øvrigt også vist sig succesfuld andre steder i branchen, men den virker kun, hvis der ikke mellem parterne hersker gensidig respekt for hinandens faglighed. Kunst, ledelse og økonomi må nemlig aldrig blive modsætninger og give anledning til falske modstillinger. Det er forbundne kar. Derfor bør denne indsigt og respektfuldhed italesættes i loven. Ikke nødvendigvis som rigide krav, men som rammesættende mål.

Det er et Utopia at tro, at kunsten trives bedst i anarkistiske rammer. Det er en bedaget ’70’er-hippetåge at indhylle sin kunstneriske vision i. Teaterloven bør stimulere den erkendelse, der beviseligt er til stede i det kunstneriske miljø. Derfor bør en teaterlov i 2008/09 satte de rammer, der skal sikre den forsatte stimulans i form af at nedfælde konkrete mål for god kunstnerisk ledelse. Uden syntesen mister kunsten sin manøvredygtighed. Andre steder i erhvervslivet har man bestyrelser, direktioner, funktionschefer o. lign. til at skabe klarhed om ansvar og ledelsesroller; lad dette være til inspiration for at nytænke ledelsesvisionen for dansk teater. Vi fortjener det, og chancen er der nu.

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post234