Kommunikation & Teater

Kommunikation & Teater

Virksomhedsdramaturgi

Virksomhedsdramaturgi er en ny måde at anskue virksomhedskommunikation på. Tilgangen anerkender virksomheders og organisationers kompleksitet og har som mål at styrke virksomheden ved at arbejde med troværdig kommunikation internt og eksternt. Virksomhedsdramaturgen arbejder ud fra begrebet 'Den polyfone virksomhed' og forsøger at gøre modfortællinger til medfortællinger i den samlede virksomhedskommunikation. Fagfeltet er sammensat af viden om teater, kommunikation, ledelse, journalistik og tekstanalyse.

Fucking forrygende

TeateranmeldelserPosted by Pernille Bøg Thu, April 02, 2009 08:53:45

Der er spansk fuldblods familiedrama på Folketeatret.dk i teaterversionen af Aldomóvars fabelagtige ”Alt om min mor”.

5*

”Alt om min mor” er historien om Manuelas søgen efter sin søn, Estebans, far. Eftersøgningen leder hende til Barcelonas beskidte gader, til livets skæve eksistenser og ind i alt andet end kernefamiliens favn. Men uanset transer, gravide nonner, junkier og kærlighedsløse mødre, har de brug for hinanden. Brug for at høre til og brug for kærlighed. For når det kommer til kærlighed, er det helt ligegyldigt, om vi hedder Madsen eller Manuela, har fået skåret sjoveren af, eller pumper vores røv op med silikone.

Det går tit grueligt galt, når berømte film går til de skrå brædder. På Folketeatret.dk går det meste op i en højere enhed. Ikke mindst fordi Karen-Lise Mynster er en vidunderlig Manuela, og Peter Oliver Hansen er underskøn som transen Agrado med pik og patter. Som han svanser rundt i sin stramme Chanel-kopi, er han hele forestillingen værd. Alene den måde han kan aflevere replikken ’bitch!’ på. Instruktionen står Ulla Gottlieb for, og er der noget, hun kan, er det at få familiedramaer til at leve. Det er simpelthen godt håndværk. ”Alt om min mor” er en helstøbt forestilling, der taler til hjertet, humoren og minder os om livets tragikomiske størrelse. Tillykke til Folketeatret.dk. Det er fucking godt gået!

Spiller frem til 9. maj på Folketeatret.dk

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post242