Kommunikation & Teater

Kommunikation & Teater

Virksomhedsdramaturgi

Virksomhedsdramaturgi er en ny måde at anskue virksomhedskommunikation på. Tilgangen anerkender virksomheders og organisationers kompleksitet og har som mål at styrke virksomheden ved at arbejde med troværdig kommunikation internt og eksternt. Virksomhedsdramaturgen arbejder ud fra begrebet 'Den polyfone virksomhed' og forsøger at gøre modfortællinger til medfortællinger i den samlede virksomhedskommunikation. Fagfeltet er sammensat af viden om teater, kommunikation, ledelse, journalistik og tekstanalyse.

Krøniken united

------------------------------ ArtiklerPosted by Pernille Bøg Wed, September 08, 2010 20:21:40

Teaterchefen må have gnedet sig veltilfreds i hænderne, da han fik hele den dysfunktionelle Krønike-familie med Kaj Holger, Karin og Erik i hus til at spille et af teaterhistoriens største familiedramaer – Eugene O’Neills LANG DAGS REJSE MOD NAT fra 1956. Det ligner i hvert fald unægteligt noget af et salgsscoop, når Stina Ekblad, Waage Sandø, Ken Vedsegaard og Thomas Magnussen træder sammen på folketeatret.dk for at afdække de hemmeligheder og traumer, der hører enhver ordentlig familie til. Morfin- og alkoholmisbrug, mislykkede karrieredrømme og en dødsmærket søn er blot nogle af de smigrende og sympatiske træk O’Neill skildrer i sit verdensberømte drama. Der er i det hele taget ikke meget håb for menneskene hos O’Neill, som er dømt til løgn, død eller i bedste fald himlens nådesgave. ’Lang dags rejse mod nat’ skal nok blive en sællert, og med så begavede skuespillerkræfter på plakaten er der da også en rigtig god grund til at gå om ad Nørregade.

Lang dags rejse mod nat, 15. april- 15. maj, ma-fr kl. 19.30, lø. kl. 16.30. Billetter: 55-325 på Billetnet og Folketeaterts billetkontor i Nørregade 39, Kbh. K

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post274