Kommunikation & Teater

Kommunikation & Teater

Virksomhedsdramaturgi

Virksomhedsdramaturgi er en ny måde at anskue virksomhedskommunikation på. Tilgangen anerkender virksomheders og organisationers kompleksitet og har som mål at styrke virksomheden ved at arbejde med troværdig kommunikation internt og eksternt. Virksomhedsdramaturgen arbejder ud fra begrebet 'Den polyfone virksomhed' og forsøger at gøre modfortællinger til medfortællinger i den samlede virksomhedskommunikation. Fagfeltet er sammensat af viden om teater, kommunikation, ledelse, journalistik og tekstanalyse.

Jeppes aften

TeateranmeldelserPosted by Pernille Stokholm Bøg Sun, September 12, 2010 13:31:16

Det Kgl. Teaters "Jeppe på Bjerget" er i sandhed Jeppes aften. 40-årsjubilaren Henning Jensens svigter ikke sit publikum, men træder derimod frem som en mand og et menneske med de dimensioner, som forestillingen som helhed mangler.

Jeppes skæbne er, at han har slået sig på flasken, og har druknet sig selv og sine muligheder i den, og Henning Jensen fremstiller ham som en indædt alkoholiker, der er fortabt. Livet kan fortsætte - eller ej. Slutte - eller ej. Gøre ham til baron - eller ej. Lige meget betyder det, når den djævel, der driver én ligger på bunden af det næste glas brændevin.

Men som sagt er forestillingen en tynd omgang. Dén får man ikke mange tømmermand af. Berdals instruktion mangler tyngde, farlighed, idé og pointer. Ærgerligt, når nu Jeppe endelig er blevet hentet frem fra Nationalscenens gemmer, at den ender med at være flad som en pandekage.

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post294