Kommunikation & Teater

Kommunikation & Teater

Virksomhedsdramaturgi

Virksomhedsdramaturgi er en ny måde at anskue virksomhedskommunikation på. Tilgangen anerkender virksomheders og organisationers kompleksitet og har som mål at styrke virksomheden ved at arbejde med troværdig kommunikation internt og eksternt. Virksomhedsdramaturgen arbejder ud fra begrebet 'Den polyfone virksomhed' og forsøger at gøre modfortællinger til medfortællinger i den samlede virksomhedskommunikation. Fagfeltet er sammensat af viden om teater, kommunikation, ledelse, journalistik og tekstanalyse.

Teaterkoncert - nu med Helmig

OmtalerPosted by Pernille Stokholm Bøg Sat, November 13, 2010 19:00:06

Det skete i de dage i 1994 på Dr. Dantes Aveny, at Nikolaj Cederholm og Kåre Bjerkø satte ny lyd til en generations musikalske identitet, sprængte lydmurens og teatrets rammer og fik hul igennem til et nyt publikum. Fænomenet hed ’Gasolin – en teaterkoncert ’.

Dér for enden af Frederiksberg Allé brød genren for alvor løs som en gennemkoreograferet, iscenesat oplevelse af noget musikalsk helligt. Det var ikke bare gas, det var et genialt koncept, og siden midthalvfemserne har vi ved gud fået serveret meget teater som ’teaterkoncert’, uden at der altid har været så meget at have det i. Det er efter min mening aldrig kommet op på siden af Cederholms, som ud over Gasolin tæller Beatles, Beach Boys og Bob Dylan. Cederholm er for mig den ubesejrede mester, og teatrets markedsføringsfolk burde tage ham med i deres aftenbøn, hvis de ikke allerede gør det.

Helt ærligt, så bliver jeg efterhånden lidt træt, når jeg hører ordet ’Teaterkoncert’, og jeg synes, der er pokkers langt til Holstebro. Men: så bliver jeg alligevel nysgerrig efter, hvad de nu har fundet på deroppe i Nordjylland. Et helt nyt egnsteater ”Black Box Theater”. Thomas Helmigs sange iscenesat af Kenneth Kreutzmann, som i den grad har sans for det store udtræk. Et hold på 10 mænd med Bryan Rice i front. Der er dømt tuderock, når STUPID MAN gør op med tyngdekraften .

Stupid Man, 12. nov. - 4. dec., alle spilledage kl. 20.00, pris DKK 475-875, billetter via teatrets hjemmeside eller på 9611 7979.

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post310