Kommunikation & Teater

Kommunikation & Teater

Virksomhedsdramaturgi

Virksomhedsdramaturgi er en ny måde at anskue virksomhedskommunikation på. Tilgangen anerkender virksomheders og organisationers kompleksitet og har som mål at styrke virksomheden ved at arbejde med troværdig kommunikation internt og eksternt. Virksomhedsdramaturgen arbejder ud fra begrebet 'Den polyfone virksomhed' og forsøger at gøre modfortællinger til medfortællinger i den samlede virksomhedskommunikation. Fagfeltet er sammensat af viden om teater, kommunikation, ledelse, journalistik og tekstanalyse.

Ingen jul uden Crazy Christmas

OmtalerPosted by Pernille Stokholm Bøg Sun, November 14, 2010 20:09:00

Hver jul giver Vivienne McKee sit gakkede bud på kultfigurer og landeplager – som forestillingen ’Bored of the Rings’ fra 2006, sidste års ’Mamma Mafia’ for slet ikke at forglemme ’Hamlet’s Private Dick’ i 2008. Bare kom til McKee, så skal hun nok få trukket bukserne af heltedyrkelsen.

London Toast Theatres Vivienne McKee må siges at være et stykke vellykket integrationshistorie. Hun kom til landet i 1980, London Toast Theatre opstod, og siden har danskerne taget kvinden til sig.

Opskriften på en ægte Crazy Christmas Cabaret er skæv, under bæltestedet, og så er den ikke så farlig, at julehyggen er truet. Men det kan den måske gå hen at blive i år.

Med showtitlen 'OH MY GOTH!' er der lagt op til gys i Glassalen, og McKee rekrutterer nye fans blandt publikum hvert år. Som hun plejer at sige med et sultent blik vendt mod de forreste rækker: »Have we any ’virgins’ this year?«.

Det bliver nemlig ikke rigtig jul, uden at McKee hiver en fra publikum op på scenen for at sætte tænderne i unge kød.

Man skal altså være parat til at blive en del af showet, hvis man går til gakket jul, men det er netop styrken ved McKee & co. De går gerne i juleflæsket på publikum.

OH MY GOTH!, 16. nov.-15.jan., ma.-lø. kl. 19.30, lø. tillige kl. 15.30, pris DKK 160-345 via Tivoli Billet Center, Vesterbrogade 3, tlf. 33 15 10 12 eller via www.billetnet.dk

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post312