Kommunikation & Teater

Kommunikation & Teater

Virksomhedsdramaturgi

Virksomhedsdramaturgi er en ny måde at anskue virksomhedskommunikation på. Tilgangen anerkender virksomheders og organisationers kompleksitet og har som mål at styrke virksomheden ved at arbejde med troværdig kommunikation internt og eksternt. Virksomhedsdramaturgen arbejder ud fra begrebet 'Den polyfone virksomhed' og forsøger at gøre modfortællinger til medfortællinger i den samlede virksomhedskommunikation. Fagfeltet er sammensat af viden om teater, kommunikation, ledelse, journalistik og tekstanalyse.

Det unge klassikerhåb

OmtalerPosted by Pernille Stokholm Bøg Tue, November 16, 2010 19:49:19

Hvor er han vidunderligt frygtløs den unge instruktør Rune David Grue. Han har før kastet sig ud i store værker på nationalscenen og er sluppet misundelsesværdigt flot fra det.

Sidst han tog livtag med en klassiker var det fra egen national avl nemlig Holbergs ”Ulysses von Itachia”. Den er jo svær, blandt andet fordi stykket i det store hele er en parodi på en spillestil og en tid, som ingen kan forholde sig til i dag. Men den fik Grue drejet til et genkendeligt Hollywood-superhelteunivers. Det blev fysisk, nyt og så Holbergsk, at den unge Grue tydeligt vis ikke havde skyllet det gamle komediekoryfæ og hans Trojanske krig ud i det Ægæiske hav. Der var med andre ord mening med galskaben og gang i galejen.

Derfor er der også grund til at tro, at netop Grue kan tage et meningsfuldt og stærk teatergreb om Dostojevskijs mesterværk "Forbrydelse og straf" og transcendere 1800-tallets sammenbrudsrusland til et vedkommende nyt årtusinde. En af udfordringerne bliver at få romanens indadvendte univers transformeret til scenisk kropslighed. Vrangen skal simpelthen vendes ud, og så skal der action på drengen. Til at hjælpe sig har han Thure Lindhart som Raskolnikov og Helle Fagralid som luderen Sonja.

Forbrydelse og straf, 18. nov. - 27. jan., ma.-lø. kl. 20.00, pris DKK 75 – 395, billetter via Det Kgl. Teaters hjemmeside.

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post313