Kommunikation & Teater

Kommunikation & Teater

Virksomhedsdramaturgi

Virksomhedsdramaturgi er en ny måde at anskue virksomhedskommunikation på. Tilgangen anerkender virksomheders og organisationers kompleksitet og har som mål at styrke virksomheden ved at arbejde med troværdig kommunikation internt og eksternt. Virksomhedsdramaturgen arbejder ud fra begrebet 'Den polyfone virksomhed' og forsøger at gøre modfortællinger til medfortællinger i den samlede virksomhedskommunikation. Fagfeltet er sammensat af viden om teater, kommunikation, ledelse, journalistik og tekstanalyse.

Heksebryg

OmtalerPosted by Pernille Stokholm Bøg Thu, April 21, 2011 12:07:50
Publikum kan ikke få nok af musicalen ’Mamma Mia’. Billetsalget til den internationale musicalsucces tordner derudad og får ordet ’finanskrise’ til at blegne i vinterkulden. Samme håb til kasseapparatets klingen må teaterdirektøren på Det Ny Teater fæstne til teatrets nye satsning, WICKED.

Men konkurrencen er kommet til byen, er den. Nu skal der anden ammunition til end Mary Poppins’ bungyjump og sukker på skeen for at trække de musicalglade teaterpublikummer til Vesterbros heksekedel.

En billetbazooka
Nationalscenens musicalsucces ’My Fair Lady’ spiller nemlig også i årets første måneder, ligesom Wallmans nye dinnershow ’Smile’ får selv dette blads anmelder Per Theil til at blive som barn på ny. Men der er godt med krudt og kraft i den heksebryg, Det Ny Teater har fået rettighederne til.

’Wicked’ med heksene fra Oz har spillet for fulde huse i Gershwin-teatret på Broadway siden 2003, forestillingen har slået alle hidtidige publikumsrekorder og omsat for millioner af dollar!

En ordentlig billetbazooka, og hvis man ikke vidste, at det var Annette Heick og Maria Lucia Heiberg, der var inde i heksene Glinda og Elphaba, kunne man blive helt bange for heksemutter.

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post325