Kommunikation & Teater

Kommunikation & Teater

Virksomhedsdramaturgi

Virksomhedsdramaturgi er en ny måde at anskue virksomhedskommunikation på. Tilgangen anerkender virksomheders og organisationers kompleksitet og har som mål at styrke virksomheden ved at arbejde med troværdig kommunikation internt og eksternt. Virksomhedsdramaturgen arbejder ud fra begrebet 'Den polyfone virksomhed' og forsøger at gøre modfortællinger til medfortællinger i den samlede virksomhedskommunikation. Fagfeltet er sammensat af viden om teater, kommunikation, ledelse, journalistik og tekstanalyse.

KbhT: Mest teater for pengene?

DebatindlægPosted by Pernille Stokholm Bøg Thu, April 21, 2011 12:28:11

Så kom den rapport om Københavns Teater, vi så længe havde ventet på. Konstruktionen skulle undersøges for at sikre, at man får mest teater for skatteborgernes penge. Konklusionen må siges at være helt klar. En nedlæggelse vil betyde en besparelse på ca. 4, 5 mio. DKK. Naturligvis, fristes man til at sige, for det er der sådan set ikke noget nyt i. Strategien bag KbhT har manglet livsnerven fra fødslen, fordi det dybest set fra starten var en fejlslagen BRAND-strategi, der skulle bære institutionens image og dermed skabe legitimitet og vækstbetingelser for de fem københavnske teatre.

Hvori består det fejlslagne i strategien så? Svaret er næsten så enkelt, at det ikke er til at forstå, at den har levet så længe: al den stund man ikke kan gå i teatret, KbhT, forbliver KbhT i billetkøbernes øjne ikke andet end et uvedkommende administrativt apparat. KbhT er ikke et sted. Et ikke-sted kan ikke knytte nogen værdi til brugerne. På Det Kgl. Teater er situationen i ganske anden, vi går "i det kongelige" uanset om vi frekventerer Gamle Scene, Skuespilhuset eller Operaen. Det Kgl. fungerer som samlende brand og dermed billetssalgsstrategi – bl.a. fordi det er et sted. Derfor kan man brande sig som kongelig – der er knyttet oplevelser til navnet.

Det betyder også, at KbhT’s såkaldte ’brand-løfte’ bliver rettet mod dét, som kan defineres – nemlig de visioner, som ligger i det politiske opdrag. At sikre varieret scenekunst, synergi mellem teatrene og øget salg. Det er jo alt sammen meget godt men det er mål, som er ganske uvedkommende for publikum. Ja, man kunne sige – at man da regner med, at der er fornuft bag forvaltningen af skatteydernes penge. Alene at forestille sig det modsatte er jo grotesk, og når ’køberne’ til visionen i bund og grund er de fem teatre, giver den så ikke endnu mindre mening at de ikke er medskabere af den?

Skal en ekstern positionering mod publikum endelig give mening må og skal visionen hvile på kunstneriske oplevelser som fx Betty Nansens manifester: "Vi tror på et modigt og sanseligt teater" eller "Vi tror på et teater, som man ikke ved, man har brug for". Der må og skal være en samlende vision som overbygning på de fem teatres selvstændige kunstneriske profiler, uagtet at KbhT ikke er et producerende teater men en institution, der skal støtte skabelsen og ikke det modsatte.

Teaterkommisionen har bl.a. peget på at en årlig københavner-festival som en samlende og publikumsrettet begivenhed, som KbhT med rette kunne støtte udviklingen af. Så bliver udkommet af regnestykket nemlig større end 5 + 1 = 6, og det bør vel være formlen for KbhT, hvis overlevelsen og berettigelsen skal holde til de mange millioner, det koster at holde apparatet i gang. Såfremt der bliver en fremtid. KbhT skal brande sig på at være københavnsog lukrere på hovedstadens medskabende ramme. Så er vi ovre i stadsteater-tankegangen og en helt anden og langt mere drastisk fremtidig strategi, men den hænger dog i det mindste sammen med målet om at skabe en modvægt til De Kongelige oplevelser.

Det er måske også i den manglende strategi, at grundentil den mangedobbelte ledelsesstruktur skal findes. Der er ikke strategisk, visionært grundlag for at tone ret flag og derfra skabe en klar organisatorisk-ledelsesmæssige struktur. De mange ledelseslag skal man ikke være nogen Scherlock Holmes for at kunne se skaber grobund for uklarhed og ansvar og dermed potentielle konflikter, og det skaber som bekendt ikke mere teater for pengene. Tværtimod.

Hvis meningen er, at KbhT skal være en stærk støttefunktion for de fem, så skal de trække endnu flere af de umiddelbart ikke-værdiskabende opgaver og processer over til den administrative organisation og lade teatrene om at udvikle scenekunsten inden for de politiske rammer, som nu en gang er udstukket. Vi er tilbage ved dilemmaet: Skal scenekunsten konkurrere for skattekronerne – Københavns Teater som modvægt til Det Kongelige Teater – eller skal kulturorganisationerne sikre mere kunst for kronerne?

Skal de ovenstående udfordringer løses er der reelt to modeller eller ’BRAND-positioner’, som skal afklares. Enten et samlende brand, som omfatter forskellige typer ydelser eller oplevelser under den samme kvalitative eller markedsføringsmæssige ramme, eller den løsere koblede netværks-struktur, hvor de enkelte medvirkende hver især brander sig, men overlader ikke-kunstneriske processer til en fælles stab.

Med mindre der sker markante skred i den fremtidige strategi, som ikke er tilgængelig på KbhT’s hjemmeside endnu ("udarbejdes i efteråret 2010"!), er det den første position som er udgangspunktet, men hvorfor egentlig ikke skifte udgangsposition? BRAND-mæssigt og politisk skaber det rigtig god mening med en stærk og specialiseret administrativ stabsfunktion, der kan sikre og styrke det scenekulturelle tilbud i København, og det bør ikke kun nødvendigvis være for de fem.

Hvis næste skridt ikke skal være nedlæggelse af KbhT skal der skabes en model, der klart indtager denne position med opbakning fra ’medlemsteatrene’. Forenkling af ledelsesstrukturen sker så ud fra et kvalitativt udgangspunkt, når formålet med organisationen ligger klart. En kunstnerisk ledelse på hvert teater med en god bestyrelse sikrer udvikling af et appellerende repertoire inden for de økonomiske rammer, som teatret er sikret. Teatrene repræsenteres i KbhT’s bestyrelse, som de ejere og primære købere de er af denne organisations ydelser og administrative support. Hunden skal vrikke med halen, ikke omvendt.  

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post343