Kommunikation & Teater

Kommunikation & Teater

Virksomhedsdramaturgi

Virksomhedsdramaturgi er en ny måde at anskue virksomhedskommunikation på. Tilgangen anerkender virksomheders og organisationers kompleksitet og har som mål at styrke virksomheden ved at arbejde med troværdig kommunikation internt og eksternt. Virksomhedsdramaturgen arbejder ud fra begrebet 'Den polyfone virksomhed' og forsøger at gøre modfortællinger til medfortællinger i den samlede virksomhedskommunikation. Fagfeltet er sammensat af viden om teater, kommunikation, ledelse, journalistik og tekstanalyse.

Dødskrampe i lattermusklen

TeateranmeldelserPosted by Pernille Bøg Fri, March 02, 2007 00:51:43

Man kan sprøjte collagen i læberne og få nye tænder, men lige meget hjælper det. Vi kommer alle til at skide i bukserne.

Hele den pukkelryggede er rykket ind på Stærekassen i en hverdagsgrå etageejendom spækket med farverige personligheder. Vi har martyrmoren, som lige sidder lidt ude i køkkenet og varmer sine curlere for ikke at forstyrre sin fraskilte datter. Vi har den dominerende far, som ikke kan elske sin søn, den midaldrende tv-vært i panik før lukketid, den 39-årige bøsse med collagen i læberne, der sætter sin gamle far ud i skoven med en lørdagskylling, den clairvoyante singlepige, den desillusionerede professor og den beregnende vejrpige, der har lidt svært ved at finde syd. Med andre ord en flok helt almindelige mennesker, som er så (u)heldige at være i familie med hinanden.

Den 36-årige serber Srbljanović har skrevet et grotesk stykke om det desperate forsøg på at være familie og alle de sammenstød og sure opstød, der følger med nærkontakten. Kynismen og foragten ligger lige under overfladen i den afmægtige jagt på lykke og evig ungdom. For det der med at blive gammel, skide i bukserne og dø er sgu ikke særlig sexet. Simon Boberg har skabt en morsom og smidig iscenesættelse af det næsten filmiske manuskript, og skuespillerne er alle som en i topform. En velspillet fornøjelse om alt det vi mennesker ikke kan løbe fra. Familien, livet og døden. (Urban, feb. 2007)

Blog Image

'Græshopper' på Stærekassen til 18. april. Med Henning Jensen, Mia Lyhne, Charlotte Munck m.fl. Instruktion: Simon Boberg.

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post41