Kommunikation & Teater

Kommunikation & Teater

Virksomhedsdramaturgi

Virksomhedsdramaturgi er en ny måde at anskue virksomhedskommunikation på. Tilgangen anerkender virksomheders og organisationers kompleksitet og har som mål at styrke virksomheden ved at arbejde med troværdig kommunikation internt og eksternt. Virksomhedsdramaturgen arbejder ud fra begrebet 'Den polyfone virksomhed' og forsøger at gøre modfortællinger til medfortællinger i den samlede virksomhedskommunikation. Fagfeltet er sammensat af viden om teater, kommunikation, ledelse, journalistik og tekstanalyse.

Shakespeare som holdsport

TeateranmeldelserPosted by Pernille Bøg Fri, March 02, 2007 00:59:37

'Købmanden' er skåret ind benet og serveres i små gennemtyggede bidder på Betty Nansen.

Handlingen i 'Købmanden' er barberet ind til de basale dramatiske drivkræfter – penge, sex og magt – og temaerne racisme, hævn og tilgivelse er trukket frem. Og så er der ellers quizshow, standup, super cool musik og Shakepeares ord, som man bare vil høre flere af fra Nicolas Bros mund. To hold, jøderne og de kristne, kæmper mod hinanden klædt i træningstøj med Davidsstjernen og eurotegnet. Men selvfølgelig forelsker de sig på tværs af holdgrænserne, og jødepigen flygter med Lorenzo uden sin fars vidende. Købmanden Spang låner penge af Jøden Nico, som forlanger et pund af hans kød, hvis pengene ikke falder til tiden. Ret rockeragtig metode, som man rolig kan sige, falder tilbage på jøden selv. Det er et stærk hold, der spiller på Bettys hjemmebane, og de vil gerne involvere publikum og aflive den 4. væg, men det er ikke særlig appetitvækkende at få serveret et pund Shakespeare, som nogen allerede har fordøjet og derefter anrettet det i små mundrette bidder. Ikke desto mindre er det den mavefornemmelse, man sidder tilbage med. 'Købmanden' er glimtvist underholdende og i sin helhed hverken kalv eller flæsk, men musikken og Nico kan man godt kaste et par håndtegn efter.

Blog Image

'Købmanden' spiller på Betty Nansen til 31. marts med Jonatan Spang, Nicolas Bro, Blæs Bukki m.fl. Instruktion: Mogens Pedersen. Scenografi: Karin Betz. PR-FOTO

(Urban, 1. marts 2007)

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post45