Kommunikation & Teater

Kommunikation & Teater

Virksomhedsdramaturgi

Virksomhedsdramaturgi er en ny måde at anskue virksomhedskommunikation på. Tilgangen anerkender virksomheders og organisationers kompleksitet og har som mål at styrke virksomheden ved at arbejde med troværdig kommunikation internt og eksternt. Virksomhedsdramaturgen arbejder ud fra begrebet 'Den polyfone virksomhed' og forsøger at gøre modfortællinger til medfortællinger i den samlede virksomhedskommunikation. Fagfeltet er sammensat af viden om teater, kommunikation, ledelse, journalistik og tekstanalyse.

Paraplynavn i modvind

DebatindlægPosted by Pernille Bøg Fri, March 02, 2007 11:36:02

Formændene for Foreningen Af Små Teatre (FAST) og Børneteatersammenslutningen (BTS) havde den 25. oktober foretræde for Folketingets Kulturudvalg. Den fulgte op på det åbne brev, som 25 teaterledere i sidste uge stilede til landets kulturpolitikere.

De efterlyser en ændring af konstruktionen omkring Københavns Teater, fordi Københavns Teater er sat til selv at definere reglerne i konkurrencen med de små teatre. Og de små scener har fat i den lange ende, når de langer ud efter de markedsføringsplaner, der er beskrevet i strategien for Københavns Teater.

Strategiens tanker er naturligvis endnu ikke konkret udmøntet, men strategidokumentet beskriver Københavns Teater som det samlende brand. "Med sit nye navn ønsker Københavns Teater at fungere som paraplynavn for alle teatrene i Københavns Teater. Det er målet...at skabe et positivt brand og image hos målgrupperne". At dømme på de artikler, man har kunnet læse i pressen den seneste tid, er kommunikationsstrategien kommet skidt fra start. Ikke bare har der været tydelige kortslutninger i kommunikationen – Københavns Teater har som brand lidt et alvorligt ethostab, og der skal kæmpes med at oprette troværdigheden. Det er med andre ord op ad bakke, når markedsføringsstrategien skal virkeliggøres og skabe en stærk PR-standing for Københavns Teater - men det bliver også op ad bakke for teaterbrugerne. Publikummet. De er i princippet ligeglade med, om det hedder Københavns Teater eller noget andet – de går nemlig i teatret for at få en oplevelse. Og går man de tal efter, som København Teaters egen publikumsundersøgelse afdækker, så går publikum hovedsageligt efter, hvilket stykke der spiller (vægter 73%), og hvilke skuespillere der er med (vægter 63%).

Så når de små teatre derfor har ret i deres anmodning om et markedsføringssamarbejde teatrene imellem, hænger det sammen med præcis dette. Man må kommunikere til brugerne ud fra deres virkelighed og ikke ud fra egne hensyn til bestemt profilering. Det vil nemlig vise sig som en kortsigtet strategi med mangel på udsyn og i bund og grund tro på teatret. Kulturbrugerne skal kende kulturudbuddet og vide, hvilke "stykker" der spiller, så de kan vælge til og fra ud fra det, der giver mening for dem. Hvem bliver ikke irriteret af at skulle orientere sig via utallige netsider, foldere og annonceringer for at få et samlet billede. TV-seeren køber jo heller ikke 80 forskellige aviser for at finde ud af, hvad sendefalden byder på den respektive dag, selvom der er tale om konkurrerende kanaler.

Teatret må have tiltro til, at det er det, de sætter på scenen, der afgør, hvor publikum søger hen. Hvis det har saft og kraft, skal de nok komme igen. Gladsaxe Ny Teaters netop tiltrådte chef Kaspar Rostrup udtalte på et pressemøde for nylig på Gladsaxe Ny Teater: "Her har vi ingen profil, andet end at vi spiller hjertets teater". På Gladsaxe tror de på, at back to basic er stærkt nok. De tror på teatret som kunstform. Det kunne de blive inspireret af på København Teater, så ville de automatisk få et større udsyn på deres synsfelt og dermed få øje på, at de andre samarbejdspartnere i teaterlandskabet. Som en afgørende sidegevinst ville publikum i stedet for at skulle trampe hårdt i pedalerne op ad teaterbakken få noget af den medvind, de trænger til. Naturligvis kræver det, at de ved, at forestillingen overhovedet finder sted. (november 2006, bragt i Teater1)

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post54