Kommunikation & Teater

Kommunikation & Teater

Virksomhedsdramaturgi

Virksomhedsdramaturgi er en ny måde at anskue virksomhedskommunikation på. Tilgangen anerkender virksomheders og organisationers kompleksitet og har som mål at styrke virksomheden ved at arbejde med troværdig kommunikation internt og eksternt. Virksomhedsdramaturgen arbejder ud fra begrebet 'Den polyfone virksomhed' og forsøger at gøre modfortællinger til medfortællinger i den samlede virksomhedskommunikation. Fagfeltet er sammensat af viden om teater, kommunikation, ledelse, journalistik og tekstanalyse.

Katalysator for relevansformidling

------------------------------ VirksomhedsdramaturgiPosted by Pernille Bøg Fri, March 02, 2007 12:39:28

Forenklet kan man sige, at teaterdramaturgen står i et spændingsforhold mellem at være loyal overfor et tekstforlæg – fx klassikeren – og instruktørens tanker. Med andre ord en loyalitet over for en eller anden form for autoritet, samtidig med at han skal fungere som publikums forlængede arm. Kan det, der sættes på scenen aflæses? Kommunikerer det? Rammer vi ned i et fællestankegods mellem det sceniske plan og det publikumsmæssige plan, eller vedbliver det sceniske at være lukket land for dem, der oplever og dermed nok interessant for dem, der udøver det, men uvedkommende for dem, der oplever det?

Virksomhedsdramaturgen står i et lignende spændingsfelt, men her er 'klassikeren' eksempelvis erstattet af virksomhedens strategi og instruktøren af ledelsen. Altså en anden form for autoritet, som man i kraft af sin position og sit ansvarsområde skal agere loyalt over for, samtidig med at man skal sikre sig noget, der er langt vigtigere ud fra et formidlingsmæssigt synspunkt – nemlig at fungere som medarbejdernes forlængede arm. Ligesom man kan diskutere, om forestillingen overhovedet har fundet sted, hvis publikum ikke har forstået en klap af det hele, kan man diskutere, om en strategi nogen sinde giver mening at operere med, hvis den ikke opleves relevant for de medarbejdere, der skal anvende den som rettesnor og grundlag for prioritering af deres arbejdsindsats.

På teatret har dramaturgen så den "fordel", at kommunikationskanalen som 'produktet' skal leveres i for det meste er givet. 'Produktet' skal formidles på en scene af nogle skuespiller i en scenografi, men den på forhånd givne kanal har virksomhedsdramaturgen ikke. Derfor får han en udvidet rolle, når vi taler virksomhedsdramaturgi. Han skal selv sørge for at udvælge kanalen, eventuelt at skabe indhold i kanalen eller rådgive, dem der skal give kanalen det kommunikationsmæssige indhold. Han skal med andre ord både skabe produktet og lede kommunikationsprocesser.

'Produktet' er i virksomhedsdramaturgien de forskellige kommunikationskanaler og medier, virksomheden råder over og indholdet i dem, og virksomhedsdramaturgens rolle bliver altså at rådgive om eller at skabe det ”produkt”, som kommunikerer bedst til målgruppen, og det kan meget vel være ud fra at instrumentere flere diskurser og/eller visualiteter i forskellige kanaler.

Virksomhedsdramaturgens opgave er med andre ord at sikre identifikation – fra autoritet til produkt og fra produkt til medarbejderne. For ledelsens og medarbejdernes agenda og verdensbillede er forskelligt, men det behøver ikke at betyde, at de ikke kan mødes. Medarbejdernes identifikation og den oplevede relevans er afgørende for, om kommunikation bliver accepteret og ”anvendt” – altså om eksempelvis strategien vinder indpas. Virksomhedsdramaturgen skal anvende sin viden til at være katalysator mellem instanser, for ofte tror ledelsen, at de kan gå direkte fra tekstplan til medarbejderplan og dermed glemmer de relevansformidlingens og identifikationskraften.

  • Comments(0)//www.virksomhedsdramaturgi.dk/#post60