Kommunikation & Teater

Kommunikation & Teater

Virksomhedsdramaturgi

Virksomhedsdramaturgi er en ny måde at anskue virksomhedskommunikation på. Tilgangen anerkender virksomheders og organisationers kompleksitet og har som mål at styrke virksomheden ved at arbejde med troværdig kommunikation internt og eksternt. Virksomhedsdramaturgen arbejder ud fra begrebet 'Den polyfone virksomhed' og forsøger at gøre modfortællinger til medfortællinger i den samlede virksomhedskommunikation. Fagfeltet er sammensat af viden om teater, kommunikation, ledelse, journalistik og tekstanalyse.

Teatrets kommunikationskrise

DebatindlægPosted by Pernille Bøg Fri, August 15, 2008 22:52:44

Der er ingen grund til at tale om teaterkrise i en tid, hvor der iflg. Danmarks Statistik årligt er ca. 3.000.000 tilskuere til teater i Danmark – det er i parentes bemærket 200.000 flere end sidste år - men kommunikationskrisen kradser.

Det Kongelige Teater ømmer sig i sit nye hus over, at abonnementssalget er faldet. På det københavnske teater, Camp X, der skulle løfte teatret ind i det næste årtusinde og gøre sig sexet over for de unge, er en ny teaterdirektør rykket ind for at redde et kuldsejlet repertoire. Tendensen på dagbladene er også klar; teaterstoffet nedprioriteres. Der er ikke nok ”Paris Hilton” over teatret. Det er ikke attraktivt, virker ikke appellerende nok. Nej, man skulle have heddet Hollywood eller være produceret i USA og have haft et gedigent markedsføringsbudget i ryggen, så havde fremtiden givet set mere gunstig ud.

Der findes ligeså mange forklaringer på, hvorfor teatret tilsyneladende har mistet sin sex appeal i medierne, som der findes størrelser på pushup bh’er, og selvfølgelig er det unuanceret at hævde, at det alene handler om størrelsen på det markedsføringsbudget, beslutningstagerne er påvirket af. Nogle hævder, at hvis teatrene dog bare spillede noget, vi gad se, så ville mediebilledet se helt anderledes ud. Og ja, ja, der findes da både fantastiske og mindre gode teateroplevelser, men i 2008 giver det ingen mening at tale om teatret som om det alene er indhold.

Teatret som ”vare” har også som helhed et udtryk, en fremtrædelsesform, som påvirker vores holdning og opfattelse af teatret. Dansk teater samlet set er også et brand, om man vil, der skal positioneres af nogle frontfigurer, i et sprog, i en række kanaler, med budskaber og i et udtryk. Teatret har ud over den kunstneriske spillebane også et antal kommunikationsudfordringer, som bliver potenseret af, at pressen tilsyneladende har glemt, hvilken rolle de spiller som medie på kulturfronten. Her er mit bud på nogle af de kommunikationsudfordringer, dansk teater er oppe mod:

1. Sproget. Hvordan taler teatrets øverste ”ejer om sin virksomhed”? Hvis vores kulturminister bliver ved med at benytte sig af metaforen ”teatret er som en gammel dame”, så er det ikke så underligt, at ”hun” har mistet sin sexappeal. Teatervirksomheden synes i et sådant sprog under afvikling – ikke udvikling. Vælg metaforen med omhu, find kernen i teatrets berettigelse og drop flosklerne. Peg frem!

2. Spaltepladsen. Hvordan støtter vi synligheden og dialogen om teatret? Hvis teaterstoffet forsvinder fra avisspalterne – og fra radioen med DR’s nedlæggelse af ”Teatermagasinet” - mens der i snit sælges 1 teaterbillet pr. 2 danskere årligt, så må der jo være nogen, der interesser sig for det sjældne stof. Er tiden blevet moden for Danmarks første kultur- og teatermagasin? Det årlige ”varekatalog” Ta’-i-Teatret kunne da godt trænge til en redaktionel kompagnon.

3. Strindberg-fælden. Hvordan henvender teatret sig til sit publikum? Hvis teatrene som ”afsendere” bliver ved med at forudsætte, at alle ved, hvem August Strindberg og Jørgen Reenberg er, så er det kun – ja undskyld – de gamle damer, der købet billet. Vær inddragende – genopfind fx teaterprogrammet. Elsk dem der kommer fra Forudsætningsløse. De er åbne og interesserede og ikke dumme.

4. Salget. Hvordan sælger teatret sine forestillinger? Teatret konkurrerer med bl.a. biografen om publikums opmærksomhed. Hvis det bliver ved med at være lige så besværligt at købe en teaterbillet som det er at vinde i LOTTO, så mister teatrene publikummerne på vejen i deres værdikæde. Og hvordan får teatrene brudt den negative spiral med ”den dårlige teateroplevelse”, hvis der altid er udsolgt til den gode? Hav flere billetter i løssalg til unge teatergængere og kommuniker via nye medier: sms, Facebook, netværk. Et samlet teatersite for dansk teater burde højtprioriteres af Kulturministeriet, hvis der ikke findes en visionær privat sponsor til det. DKR. 2 mio. årligt efterlyses.

5. Sanserne. Hvordan formidler teatret sine oplevelser? Det er faktisk en af de helt svære kommunikationsudfordringer. Én ting er dog sikker. Teatret som kunstform bliver mere og mere billedstærk. Brug den kunstneriske visualitet udenfor scenen. Vi er begavet med nogle vanvittigt dygtige scenografer i Danmark. Brug dem. Deres sprog er universelt og taler til vores sanser. Der er jo ingen, der siger, at det absolut skal være via en plakat og en pressemeddelelse.

  • Comments(0)