Kommunikation & Teater

Kommunikation & Teater

Virksomhedsdramaturgi

Virksomhedsdramaturgi er en ny måde at anskue virksomhedskommunikation på. Tilgangen anerkender virksomheders og organisationers kompleksitet og har som mål at styrke virksomheden ved at arbejde med troværdig kommunikation internt og eksternt. Virksomhedsdramaturgen arbejder ud fra begrebet 'Den polyfone virksomhed' og forsøger at gøre modfortællinger til medfortællinger i den samlede virksomhedskommunikation. Fagfeltet er sammensat af viden om teater, kommunikation, ledelse, journalistik og tekstanalyse.

Teaterleg i Aarhus

------------------------------ ArtiklerPosted by Pernille Bøg Wed, September 08, 2010 20:29:16

Den tyske kunstnergruppe Rimini Protokoll gav mig for et par sæsoner siden en teateroplevelse, som jeg aldrig glemmer. Den fandt sted i en lejlighed på Frederiksberg og havde form af en telefonsamtale mellem mig og en 24-årig indisk kvinde. Badsunhara Gholsal ringede mig op kl. 17.00 fra sit call center i Calcutta, sang for mig, delte sine drømme med mig, talte om vejret og hendes dagligdag, mens hun instruerede mig nænsomt rundt i den etværelses. Det er der sikkert også nogle, der mener ikke er ”rigtigt teater”, men spørgsmålet er, hvad man overhovedet får ud af at dømme oplevelser som disse ’ude’. For mig er de i allerhøjeste grad ’inde’ og mangfoldighed yderst velkomment. I BEST BEFORE, lader det til at kunstnergruppen er tro mod egen DNA, når de leger med fiktion og virkelighed og skaber nye erfaringsrum i os selv. Publikum får hver sin game controller og skal styre en avatar, som kan ses på et lærred på scenen. Avatarerne vokser op som enkeltindivider med navne, hobbyer, handlinger og meninger samtidig med at et panel af personer optræder som sig selv. Det kunne være, man skulle tage en tur til Aarhus.

Best Before af Rimini Protokoll, Aarhus Festuge, Archauz,1.-2.09-10

  • Comments(0)