Kommunikation & Teater

Kommunikation & Teater

Virksomhedsdramaturgi

Virksomhedsdramaturgi er en ny måde at anskue virksomhedskommunikation på. Tilgangen anerkender virksomheders og organisationers kompleksitet og har som mål at styrke virksomheden ved at arbejde med troværdig kommunikation internt og eksternt. Virksomhedsdramaturgen arbejder ud fra begrebet 'Den polyfone virksomhed' og forsøger at gøre modfortællinger til medfortællinger i den samlede virksomhedskommunikation. Fagfeltet er sammensat af viden om teater, kommunikation, ledelse, journalistik og tekstanalyse.

Og atter død..

OmtalerPosted by Pernille Stokholm Bøg Fri, September 24, 2010 07:41:45

Èt er at slå sin far ihjel noget andet at udslette selve identiteten. Claus Beck-Nielsen har forsøgt i snart 10 år at blive af med sig selv. I 2001 erklærede han sig selv for død og lod virksomheden Das Beckwerk realisere sine ideer. Senest i projektet 'Det Ny Menneske', hvor han på Camp X (genopstået som Republique), forsøgte at vaske tavlen ren, begynde forfra og skabe et helt nyt menneske. Det projekt synes jeg helt ærligt ikke, han slap levende fra, selvom han sad tilbage på scenen med sin guitar som en måske mere hjertebankende Claus Beck-Nielsen end han selv ville bryde sig om.

Lyslevende er han forhåbentlig ikke i FUNUSIMAGINARIUM- the Death of Identities and the State Citizen. I mandags d. 20. september ankom "The Death bed building" på H. C. Andersens Boulevard, og 10 dage efter og frem til d. 7. oktober (7 nætter og 7 dage) vil Claus Beck-Nielsen ligge lie de parade uden for Glyptoteket. Han tager imod dem, der ønsker at tage en sidste afsked med identiteten, og samtidig vil dette ritual udspille sig i flere andre byer med en kopi af afdøde. På 7. dagen bliver han tilset af en læge, som vil erklære ham for død. Dagen efter vil bedemanden gøre liget i stand og lukke kisten, og søndag d. 9. oktober vil et følge af alle verdens borgere (dig selv inklusive) ledsage kisten til Assistent kirkegården, hvor begravelsen vil finde sted. De følgende 100 dage står så i sorgens og refleksionens tegn.

Det kan godt være, at det er teater udenfor teatret, men det er trods alt at foretrække frem for dramaet mellem Krøll og Pade. Har nogen i øvrigt overvejet, hvem der er dramatikeren bag? Mogens Jensen?

Funusimaginarium, læs og se mere på http://www.funusimaginarium.com

  • Comments(0)