Kommunikation & Teater

Kommunikation & Teater

Virksomhedsdramaturgi

Virksomhedsdramaturgi er en ny måde at anskue virksomhedskommunikation på. Tilgangen anerkender virksomheders og organisationers kompleksitet og har som mål at styrke virksomheden ved at arbejde med troværdig kommunikation internt og eksternt. Virksomhedsdramaturgen arbejder ud fra begrebet 'Den polyfone virksomhed' og forsøger at gøre modfortællinger til medfortællinger i den samlede virksomhedskommunikation. Fagfeltet er sammensat af viden om teater, kommunikation, ledelse, journalistik og tekstanalyse.

Multietniske pølser

OmtalerPosted by Pernille Stokholm Bøg Thu, April 21, 2011 12:21:23

Vi bliver i det (selv)biografiske stof udspændt mellem fiktion og danmarkshistorie, når Taastrup Teater dramatiserer Lene Aburas’ roste roman FØTEXSØEN.

Det er et nutidigt danmarksbillede, hvor pølser serveres med fransk hotdogdressing af en egypter på rådhuspladsen i Høje-Taastrup, og dansk svinekød kolliderer med islams traditioner.

Pølsemanden er Lenes far, og hun tilbringer det meste af sin tid som kassedame i Føtex, mens forfatterdrømmene lader vente på sig, og kærligheden heller ikke er så nem som det ser ud til.

Virkelighedens Høje-Taastrup
Det er måske lidt af en tilsnigelse at kalde det ny dansk dramatik, men det er teater, der byder nu’et indenfor og forholder sig – for nu at bruge instruktørens ord ”til den verden, vi lever i”.

Der er noget ret skønt over en teateruge, der bevæger sig fra 1700-tallets Holberg over 1950’ernes dreamteam af et komikerpar til 2011’s multietniske virkelighed i Taastrup. Historien tvinger os ikke bare til at forholde os til teatrets nu, men også til det teaterstof, vi er rundet af. Tiårige kan begynde i Taastrup.

Føtexsøen spiller 4. mar.-23. mar. på Taastrup Teater.

  • Comments(0)