Kommunikation & Teater

Kommunikation & Teater

Virksomhedsdramaturgi

Virksomhedsdramaturgi er en ny måde at anskue virksomhedskommunikation på. Tilgangen anerkender virksomheders og organisationers kompleksitet og har som mål at styrke virksomheden ved at arbejde med troværdig kommunikation internt og eksternt. Virksomhedsdramaturgen arbejder ud fra begrebet 'Den polyfone virksomhed' og forsøger at gøre modfortællinger til medfortællinger i den samlede virksomhedskommunikation. Fagfeltet er sammensat af viden om teater, kommunikation, ledelse, journalistik og tekstanalyse.

Kjeld og Dirchs sidste omgang

OmtalerPosted by Pernille Stokholm Bøg Thu, April 21, 2011 12:22:12

Man behøver ikke at være 300 år gammel eller hedde Holberg for at blive til ny dansk dramatik. Hvor det nogle gange kan føles, som om der går isvintre imellem den ny danske dramatik, ja så befinder vi os nærmest på kogepunktet i disse uger.

”Manson” af Jokum Rohde spiller lige nu i Skuespilhuset, og på Teater V får Jacob Weiss’ ”Udslet Hornsleth” publikum til at forcere Valby bakke, mens de tænker på landsbyer i afrika og luderjournalistik.

I morgen aften gælder det så den længe ventede KJELD OG DIRCH med Anders Matthesen og Jonathan Spang i hovedrollerne.

Et drømmespil
Hvor ”Ludvig” gør en dyd ud af det teaterhistoriske omdrejningspunkt, gør ”Kjeld og Dirch” nærmest en dyd af det modsatte. De kalder forestillingen et drømmespil, der begynder med Dirch Passers dødsøjeblik. Der hvor han falder om på vej ind på scenen i Tivoli, kalder Kjeld fra det hinsides og tager sin gamle ven med ud på en rejse.

Befriende dødsforagt
Der er noget befriende dødsforagt over Vivian Nielsens dramatiske projekt, og med Matthesen og Spang på Nørrebro Teater er der nok ingen grund til at frygte, at folkeligheden kommer i fare. Det er nemlig komediens – og stand uppernes - afgørende styrke.

Latteren samler os og udvider teatrets rum. Syretrippet kan skræmmende nemt gå hen og blive så eksklusivt, at kun de indviede kan følge med. Manson er et godt eksempel på et drømmespil, der har taget for meget LSD.

Kjeld og Dirch spiller 5.mar.- 30. apr. på Nørrebros Teater.

  • Comments(0)