Kommunikation & Teater

Kommunikation & Teater

Virksomhedsdramaturgi

Virksomhedsdramaturgi er en ny måde at anskue virksomhedskommunikation på. Tilgangen anerkender virksomheders og organisationers kompleksitet og har som mål at styrke virksomheden ved at arbejde med troværdig kommunikation internt og eksternt. Virksomhedsdramaturgen arbejder ud fra begrebet 'Den polyfone virksomhed' og forsøger at gøre modfortællinger til medfortællinger i den samlede virksomhedskommunikation. Fagfeltet er sammensat af viden om teater, kommunikation, ledelse, journalistik og tekstanalyse.

Stjernespækket svensk familiedrama

OmtalerPosted by Pernille Stokholm Bøg Thu, April 21, 2011 12:24:12

FANNY OG ALEXANDER er sæsonens helt store familiedrama for landets førende skuespilchefer. Det er nemlig den kongelige skuespilchef Emmet Feigenberg, der instruerer Bergmans storslåede hyldest til teatrets magi. ”Fanny og Alexander” er hans første kongelige opsætning, siden han tiltrådte som chef på teatret, og magen til stjernespækket iscenesættelse på alle pladser i det store ensemble skal man lede længe efter.

Forbered dig selv på en namedropping ud over det sædvanlige! Sofie Gråbøl, Ghita Nørby, Sonja Richter, Bodil Jørgensen, Jens Albinus, Mikael Birkkjær, Søren Sætter-Lassen, Benedikte Hansen, Nicolai Dahl Hamilton.

Nok er det ikke mere end nogle måneder siden, jeg så det svenske ”nationaldrama” i Aarhus, og jeg hørte desværre ikke til dem, der blev forført af magien, men så meget desto mere glæder jeg mig til Emmet Feigenbergs iscenesættelse. Mon han til forskel fra Stefan Larsson har fundet nøglen til, hvordan historien om særligt drengen Alexander, der er indbegrebet af tv-serien, bliver forløst på scenen?

Nogle har været ude med riven efter landets to største teatre for ikke at planlægge deres repertoire bedre for de skattebetalende publikummer. Personligt hører jeg til dem, der glæder sig over at få lov at se Bergmans drama opført med så korte mellemrum, men jeg erkender, at synspunktet er eksklusivt.

Spiller i Skuespilhuset til 4. juni

  • Comments(0)